Analyse af Johannes V. Jensens novelle 'Nåede de færgen'

Lav en kort biografi: han hedder Johannes V. Jensen, han var født den 20. januar 1873 på Farsø, han døde 25 november 1950 i København af en nyresygdom. Han har vundet en nobelpris i litteratur. 1944

Resume:

-Vira og Sophus

-Færgen til København (Jylland)

-De har travlt

-Møder afagmanden

-Kører i grøften

Tid: tidelig sommermorgen

Sted: Landevej mellem Middelfart og Odense

Personer: Vira, Sophus og afagmanden

Sproget: Beskrivende og behavioristisk

(eksempel på sproget s.43 linje 4-10)

3 persons fortæller

Tolkning

Beskriver livets rejse

Nogle rejser hurtigere end andre

Symbolik i færgen

NAAEDE DE FÆRGEN? ”Nåede de færgen” er moderne myte og skæbnefortælling skrevet af Johannes V. Jensen. Novellen er skrevet i 1925, før anden verdenskrig. Fra at være en realistisk fortælling bevæger den sig over i mytegenren – den bliver overnaturlig. Novellen har en allegori. Liv og døden optræder på samme scene. Novellen handler om at tage vare på sit liv. Det er vigtigt at sætte farten ned i livet, da man nemt ender i en leg med døden. Desuden er det også en eksempel på, hvordan man kan være besat at noget, som manden i novellen er, nemlig besat af, at køre stærkt på sin motorcykel. Og handler det om, at manden udfordrer døden. Novellen lægger ud med en beskrivelse af en motorcykel der farer hen over Fyns landeveje. Motorcyklen bliver dermed fra starten af lagt som historiens centrum hvilket også viser sig at være Novellen handler om Sophus of Vira, et ungt par der kører gennem Fyn en tidlig sommermorgen på en forfærdeligt larmende motorcykel. De er kommet med færgen fra Jylland, efter de har været en tur derover og skal hjem til Nyborg med færgen. Vira sidder bagpå, hun kigger Sophus over skulderen og ser frem uden at påpege hans livsfarlige hastighed. Sophus overhaler hurtigt alle køretøjer, selvom han overskrider samtlige fartgrænser. Da de på strækningen møder en hestevogn, er det lige ved at gå galt, men Sophus undgår et sammenstød, idet han laver en hurtigt manøvrere, således at de kommer udenom. Han møder den lille rød Afgå-bil, der oses kører med ualmindelig høj fart. Sophus kører om kap med manden i Afagen. Da han passerede ham, så han manden der var fornummert i store mørke Automobilbriller og han smilte umærkeligt. Da de kører gennem Odense, farer Sophus og Vira vild, og da de igen kommer ud på landevejen er Afagén foran dem. Men de er nødt til at stoppe ved en benzintankstation for at fylde op, dog indhenter de den lille røde bil igen. Denne gang mislykkes det dem at overhale. Manden i Afagén afslører sit sande jeg- han er døden selv, og han presser mortocyklen ud i grøften hvor de styrter. De ruller ned ad en bakke, lige ned i dødsriget, i samme øjeblik lægger færgen til og her venter Kraon med sin færge of førte Sophus og Vira over. Novellen har overnaturlige træk i form af Karon og hans gamle sorte pram, og så ”Døden” i den lille røde Afag. Farven rød symboliserer fare, og den forekommer to gange. Afagen og benzintanken. Novellen bliver fortalt via en tredjefortæller en alvidende fortæller og en ydre synsvinkel. Fortælleren kommenterer historien og henvender sig direkte til læseren. Det kan man læse på s.106.l.14. ”Da de ikke hed andet i daglig Tale end Sophus og Vira skal de ikke hedde andet heller her” eller s. 106.l,32. ”at hans Hastigheder røbes her kan heller ikke gøre ham noget nu, han er, som det vil fremgå at det følgende , hævet over Regnskab for hvad Speedometeret vist” Sproget i teksten er meget beskrivende, det kan man læse i starten af historien hvor han beskriver motorcyklen eller også på s.108l,29, hvor han beskriver den Sommermorgen. Handlingen fortælles i scenisk form og strækker sig over en periode på et par timer. Fortællertempoet er varierende, da fortælleren springer hurtigt frem til den næste store begivenhed. Men da han fortæller i starten om motorcyklen eller om f.eks. hestevognen, bliver tempoet langsommere, og han beskriver begivenheden mere detaljeret. Her begynder et nyt afsnit. Sophus og Vira skulle havde mærket det med hvem de kører om kap med på s.108,l.4 ”et par mørke store øjnehuler, han var advaret..” Men Sophus er så optaget af hans fartglæde og hans forkærlighed for små dueller mod hvem det nu end skulle være, at han ikke lægger mærke til manden – døden. Eller osse allerede på s. 107 hvor de to møder et bondekøretøj, der pludselig drejer til venstre. Og Sophus undgår med nød og næppe vognen. Her bliver vi osse advaret. Indtil dette punkt har det næsten været en søndagstur, men pludselig er der fare på færde. Sådan rigtigt for man det dog at vide på s.108,l42-43 ”føreren på vognen grinte og lod masken falde, det var døden..” Sætningen ”og man skulle nå færgen” betyder, at det ikke er rigtigt at lege med sit liv, bare fordi man absolut vil noget. Man skal hellere tage det med ro og tage vare for sit liv. En advarsel mere kan man læse på s.106,l23 ”baghjulet fedtede mere end en gang”. ”Naaede de færgen?” Ja de nåede færgen, men ikke ligefrem den de havde planlagt, de nåede dødsfærgen. Historien giver klart udtryk for, at høj fart ikke betaler sig. Og hvis man leger med døden, så taber man i sidste ende. Man skal altså tage vare på sit liv. Hellere sent end aldrig! ”De naaede færgen” En af de væsentlige forskelle er at kortfilmen i modsætning til novellen, forgår kronologisk og dermed starter på færgen der lægger til ved Middelfart. Denne startscene varer 4 minutter af filmens i alt 12 minutter. og er meget langtrukken. Filmens point of no return er også anderledes. Punktet kommer her via en dialog mellem Sophus og en af færgens sømænd. Sømænd påstår de ikke kan nå færgen, så her bliver det næsten en form for udfordring, hvor det i novellen er en personlig beslutning af Sophus og Vira at nå færgen. Scenen med benzintanken ligger før Odense i kortfilmen. Titlen er osse anderledes. I Novellen hedder det ”Naaede de færgen?” med spørgsmålstegn, læseren skal læse sig hen til svaret, når de færgen eller ikke. Og i filmen ”De naaede færgen” er det bestemt. Her ved man allerede i starten at ”De naaede færgen”. Så ændringen af titlens navn gør, at man opfatter film og tekst forskelligt. Spændingen stiger da de overhæler bilen fra færgen og herefter kører forkert. Det fik mig til at spørge, om de nu ville nå færgen endnu. Men da titlen allerede siger at ”De naaede færgen”, var jeg spændt på, hvordan filmen går videre. Derefter stiger spændingen, da parret når op til bilen fra færgen igen og hvor de har et duel. Vi ser manden i bilen og bilen i det hele taget, hvilket giver os es billede af, at han er døden. Ud fra den måde manden er sminket, med de mørke øjne, ligner han ikke helt almindelig. Og på bagsiden af hans bil, kan man se et stort skoldagtigt kunstværk der ligner en brystkasse af ribben. Hvad osse er en varsel, ligesom færgemanden der sejler med to kister til dødsriget. Parret bliver presset ud i grøften, hvorfra de kører ind i et træ. Herfra bliver hurtigt klippet til en skibsklokke, hvor der strå Nyborg på. Lige efter ser vo to ligkister i en lille robåd, hvilket skal symboliesere Karon sejle dem til dødsriget. Filmens lyd er meget larmende. I starten er det heletiden den samme lyd. Lyden for mig til at tro, at der i hvert fald ske noget slemt. Osse larmer motorcyklen helt meget, den hvirker som et kraftfuldt objekt i filmen. Filmen har en urolig rytme med mange klip, for at understreget tempoet. Under køreturen skiftes der mellem 4 kamaravinkler. En helt nær på Sophus og Vira og en halvnær på dem. En på landet de kører forbi og en på motorcyklen forhjul, der farer af sted og giver tilskueren en fornemmelse af, hvad det er for en slags fart der snakkes om. De to sidste kamaravinkler er set fra hovedpersonernes synsvinkel. Meget af lyden i filmen er labet med dubbing. Des høres ved, at vi næsten ikke hører reallyd. F.eks. når færgen skal i land, hører vi slet ikke færgens motor, heller ikke når den forsøger at tage farten af. Johannes V. Jensens tekst kan betegnes som myte og novelle. Myte = Det kan man læse på s109.l13, ”Og Karon lo,haa, haa,...”.Karon er en gamel færgemand, som sejler de dødes sjæle over floden Styx til underverden. Og en novelle er det fordi der bliver beskrevet en enkelt handlingsforløb med en iøjnefallende slutning. Teksten forgår i et begrænset stykke tid og Novellen starter i in media res, hvad osse er en typisk Novelltræk. Filmen kan godt bruges i en hastighedskampange, fordi jeg syntes, at i sådan en situation kan frygt altid være med til at fremme en sag. Man kan s,e at livet pludselig kan ende, uden man selv har kontroll over det. Og at man skader sig selv, eller osse andere når man køre så hurtigt. Altså nyd livet, sålænge man har det, og lad være med at lege med det. Mig selv siger mest filmen noget, fordi jeg syntes, at man først rigtig tro på en ting, når man selv ser det, frygt hviser det bedst.