Den handler og Sophus og Vira som har været en tur i Jylland og er nu på vej hjem til København igen, de skal køre på motorcykel hele vejen og så selvfølgelig med færgen, det er meget vigtigt de når færgen så de køre stærkt, alt for stærkt. På vejen køre de om kap med en rød Afag, en gammel vogn. Det ender med at blive alvor og bilisten køre ud i siden så Sophus ikke kan trænge forbi ham og så styrter han. De ruller lige ned i undergrunden og der ved færgen står Karon og venter på dem, Sophus og Vira når færgen, det er bare ikke de færge de havde forventet.
Da teksten er meget på det ydre og man får ikke mange tanker og følelser indblandet, så er det en objektiv fortæller, fordi ved en objektiv fortæller, ser man nemlig på det ydre og der er ingen tanker indblandet i teksten. Fortællerens meninger og holdninger kommer ikke frem i teksten.
I teksten bliver der fortalt at Sophus køre lidt hurtigere end han egentlig må, og han overhaler den ene vogn efter den anden og da han så kommer til bilen de så på færgen, bliver det til en kamp om at komme først frem, de vil hele tiden overgå hinanden og ”vinde”, men da Sophus ser manden i vognens øjne og hans smil, ved han at det alvor, jeg kunne fornemme at de havde en lille kamp kørende hele tiden, men lige præcis når han ser bilistens øjne ved man, nu er der ingen vej udenom.
Det er gratis at oprette en konto