Brumleby: et unikt fællesskab i storbyen

En stille kold onsdag morgen, folk er så småt begyndt at vågne og tage på arbejde inde i byen.

Af XXX

Det er en kold onsdag morgen i Brumleby. Folk kommer slentrende halvsovende ud af husene, en sort kat går op til mig og gnider sig op ad mit ben, en mor prøver at få sit barn til at hoppe af gyngen, og en ældre mand er ude og gå tur med sin hund. Bygningerne som engang var Lægeforeningens Boliger, er nu blevet renoveret til boliger, hvor store og små familier bor ubemærkede fra resten af byen. Så

snart man træder ind i Brumleby ændrer atmosfæren sig fuldstændig, alt støjen fra byen og bilerne bliver lavere og lavere indtil den helt er forsvundet. Det er som om man træder ind i en helt anden bydel helt isoleret fra resten af storbyen, fri for larm og os. Jeg ser en ældre dame sidde med en lille pige på hendes skød mens hun strikker en hue til hende ‘’den bliver så fin Fie’’ siger damen, og den lille pige siger ‘’ja den er mega pæn mormor’’. En ung mand hænger ud ad vinduet med morgenkåbe på og drikker en kop kaffe og ryger en cigaret, han smiler venligt til mig. Brumleby er så småt begyndt at vågne op og det strømmer lige pludselig frem og tilbage med mennesker der skal skynde sig ind i på arbejde i byen.