Det ikke for sjov Vi finder billedet, mens vi leder efter kiks. Først tror vi, det er et barn. Der står en slags udtørret plante på stolen ved vinduet. Det er varmt. Varmere end ellers i maj. Ikke en skygge. Ikke et eneste vindpust. Det er Kiman, der foreslår, at vi ikke lægger det tilbage i tasken. Jeg er ikke med. Jeg advarer ham. Tre gange. Det er ikke for sjov. Det er alvor. Det er mig, der kender Kragen. Mig der har hørt rygterne. Kiman spørger, om jeg ved noget. Vi er en kugle af knytnæver og spyt, der ruller rundt på det støvede gulv. Mit øre rammer noget skarpt og begynder at hyle. Så prøver jeg ikke mere. Så er jeg med. Så går vi tilbage til sovesalen. Han ville komme og tjekke til ogs kl 1:00 så vi havde travlt. Vi går på gangen til sovesalen, mit højre øre når at skimte en lyd, jeg hiver Kiman ind til siden, så hårdt jeg kan. jeg kigger frem og, når lige at se en skikkelse dreje om hjørnet. Kragen. Han er høj, foroverbøjet og mager. Man kan kun ane fodtrinene, nu han var der næsten. De stoppede. Mit hjerte det hoppede et slag over. Kiman var bleg. Vi løb, vi vidste godt vi ikke nåede det, men vi gav et forsøg. Kiman havde blodnæse. Mit øre dunkede, og blev ved med at hyle Vi stoppede foran døren ind til sovesalen. Han er der inde, jeg kunne fornemme lugten af gammelt tæppe. Der lød fodtrin. Hårde faste trin, lige mod døren, der hvor vi stod. Kiman var hurtig den her gang, han maste sig op ad væggen.
Det er gratis at oprette en konto