Vi sidder på en bænk i HC ørstedsparken, overfor mig og min klasse står Kim. Kim er en tidligere kriminel, hjemløs, der nu er ude af det meste kriminalitet og har en lille lejlighed, et barn og et deltidsarbejde. Han arbejder som en rundviser i københavns indre by, hvor han fortæller om hvad der gik galt, hvad der skete, og hvad han lavede. Jeg ser at Kim kigger mod sin højre, og jeg undre mig hurtigt over hvad han mon kigger så observerende på. Jeg kigger mod min højre, og ser en ældre kvinde ude at gå med sin lille rødhårede hund. Ikke noget specielt ved det tænker jeg. ‘’Er det en ræv eller hvad?’’ Griner han af hende. Der er fuldstændig stilhed. Sagde han virkelig det? Hvorfor så savage? Og da vi havde tænkt det over igen, kunne vi godt se det sjove, og vi begyndte at grine. Men alligevel kan jeg ikke tillade mig at grine, da det også er ret akavet da den gamle dame langsomt går forbi os. Det var næsten som et flashback fra hans liv og hvordan han har opført sig da han var yngre. En næsvis stofpåvirket ung mand, der sagde hvad han ville og gjorde hvad han ville. De sidste 60 minutter havde han været høflig og virkede som den normal og velfungerende mand, men der. Der var der en flænge i facaden. Jeg fik et glimt fra hans tidligere jeg. Han fortalte også tidligere om hvordan han tjente millioner af kroner og var mange millionær. Men hvordan kan man gå fra slot til skrot? Hvordan kan man gå fra at være så velhavende til at bo på gaden? Han havde for guds skyld et rolex på håndleddet. Et til 50.000 kroner! Jeg spurgte ham hvorfor i alverden han ikke solgte det for at få et lille kickstart så han kunne få lejlighed mad og drikke, hvortil han svarer, at det er det eneste han har fra den
Det er gratis at oprette en konto