På vesterport station sidder en flok hungrende unge mennesker og sidder med et fængslende blik i den bidende kulde sag alvorlig, da kan så mange som muligt komme videre i det unge livet.
Skrevet af: [NAVN B]
På Vesterport Station, som er en af de mange steder i den store by, København, hvor hjemløse holder til, finder man i denne forfærdelige kulde mange hjemløse præget af varme mangel, vand og mad. De seneste måneder er der kommet flere og flere hungrende forfrosne unge mennesker, som grundet det ene eller det andet, har været nødsaget til at forlade hjemmet. Trist bliver man vel, når man tænker på at det blot er unge mennesker, som næsten lige har haft glæden af at flytte ud i sit eget hus eller lejlighed. Dog bliver myndighederne nødt til at tage denne
De minus 5 grader begynder stille at føles som mindes om minus 14 grader, selvom man kun har været 10 minutter i den frygtelige kulde. Hvornår den bagende elskede sol vil dukke frem på himlen, var ligesom juleaften, for de unge frysende hjemløse.
Efter at have gået lidt rundt støder man på den 21 årige [NAVN A], med en hund ved siden, som indvilligede i et interview. “7-eleven er ligesom vores sted, her har vi efterhånden været i en måned” udtaler [NAVN A] hvorefter hunden får et lille kram. “Hvad holder din gejst oppe?”. “Jamen, selvfølgelig kunne jeg ikke gøre det uden Ticko ved min side” hunden kigger raskt op på ham. “- men udover Ticko, synes jeg selvfølgelig at jeg får en vildt god støtte fra omerådets beboer og forbipassagerne, hvilket jeg er rigtig taknemmelig for.” “Hvad så med de andre hjemløse?” “Jamen altså, hver tirsdag har vi faktisk en hel dag, hvor vi møder i parken lige hernede, det er super dejligt” udtaler [NAVN A]. “Det lyder hyggeligt, mange tak for din tid, fortsat god dag og held og lykke fremover”. [NAVN A] nikker glad og kigger ned på lille Ticko igen.
Det er gratis at oprette en konto