Analyse af Naja Marie Aidts novelle 'Bulbjerg'

Det jeg vil have du ligger mærke til i min analyse af ”Bulbjerg”, er mine kommaer.

Det jeg vil have du ligger mærke til i min analyse af ”Bulbjerg”, er mit belæg for mine påstande i eventyret, mine citater som jeg sætter ind når jeg har fundet noget i teksten.

Novellen ”Bulbjerg” er skrevet af Naja Marie Aidt i hendes novellesamling Bavian. Naja har skrevet ”Bulbjerg” i 2006 og udover noveller har hun skrevet også, sange, digte og teaterstykker. Hun skriver nogle tunge emner som utroskab, sygdom, død, vold, kærlighed, angst og seksualitet og har bl.a. vundet prisen Nordisk Råde litteraturprisen. I denne analyse og fortolkning vil jeg komme ind på, et resume, en karakteristik af jegfortælleren, en karakteristik af novellens fortællermåde og en fortolkning hvor en afrunding er inkluderet.

Novellen ”Bulbjerg” starter i ”in medias res”, det betyder, at vi dumper direkte ned i handlingen. Novellen handler om en familie som består af, faderen som er jegfortælleren, hans kæreste eller kone Anne og deres adopterede søn Sebastian. Familien er taget ud for at cykle, men farer vild og derefter går det hele galt. Sønnen Sebastian falder, og slår hovedet og jegfortælleren er Anne utro.

Jeg vil starte med at lave en personkarakteristik af Jegfortælleren. Jegfortælleren er kærester eller gift med Anne, han er en meget dominerende, rasende og voldsom person. "Jeg skubber dig til side med stor kraft, du gisper efter vejret og falder baglæns og væk." Her er et andet eksempel, "Seba sidder bag på mig, siger jeg højt og rasende. Jeg gør mig fri af barnet og kyler den gule drengecykel ind i buskadset." I disse to citater ser vi, at han skubber, råber og er rasende, hvilket indikerer, at han er en voldsom person. Han er kold og ufølsom, han siger pludselig, at han har en affære, bare sådan ud af det blå, og når Anne så råber rasende ad ham, læser man, at han ikke tænker en eneste tanke omkring det han har sagt, men forsætter videre uden dårlig samvittighed. Jegfortælleren er også meget respektløs, han er utro og ulækker, når han snakker om hvordan, han tager søsteren bagfra. ”Jeg knepper din søster, forstår du det? Jeg knalder med Tine, jeg kan ikke få nok af hende, hun slikker min pik som om hun blev betalt for det, jeg kan ikke få nok, jeg tager hende på gulvtæppet derhjemme, jeg tager hende op ad køkkenbordet, på toilettet, jeg tager hende bagfra, op i numsen, i vores seng”. I citatet, siger han så direkte til Anne, hvordan han knepper Tine, i detaljer, hvilket igen er respektløs og ulækkert. Han virker faktisk rolig i starten af novellen, og virker til at være taknemlig, og være glad for at cykle med Anne og Sebastian. ”Pludselig befandt vi os midt i et overraskende landskab: lysende, hvide sandbakker til alle sider, vindblæste, små træer der stod og vred sig under den store, åbne himmel.” Jegfortælleren har heller ingen tålmodighed, hvilket man kan se, når han smider Sebastians cykel ud i buskaset, og derefter får ham til at sidde på sin egen cykel.