Litterær analyse af Naja Marie Aidts novelle 'Bulbjerg'

rightbottomEmilie Birkedal Smed

Laer195004

lefttopLitterær analyse og metode

Studieprodukt 1

centercenter

Indholdsfortegnelse

Indledning1

Analyse og metode1

Komposition2

Tema4

Perspektivering4

Bibliografi5

Studieprodukt 1 – litterær analyse og metode

- Fiktion og multimodale tekster

Indledning

Jeg vil i mit studieprodukt 1 fokusere på novellen ’Bulbjerg’, som er en del af novellesamlingen Bavian, denne indeholder 15 noveller der alle omhandler det moderne liv, med alle dets problematikker. Novellen er skrevet af Naja Marie Aidt i 2007. Mit valg af novelle er udelukkende truffet, da denne novelle fangede mig mest, ved første gennemlæsning. Novellen omhandler kort fortalt, om en lille familie på tre, vi møder dem i en skov, på cykel. Her forsøger de at finde frem til byen Bulbjerg, sønnen Sebastian kommer til skade og familien skal finde civilisation hurtigt, så de kan låne en telefon og få ham på hospitalet.

Analyse og metode

Jeg har valgt at analysere novellen ud fra den biografiske metode, og fulgt det portrætterende spor, da jeg mener at ”teksten er (…) udtryk for forfatterens bevidsthed og liv på det tidspunkt teksten blev skrevet” (Lützen, 2003, s. 141). Denne mening har jeg pådraget mig, udelukkende på baggrund af forskellige udtalelser som forfatteren er kommet med, ved interviews om hendes novellesamling. En journalist fra information spørger Naja Marie Aidt; ”Men kan du være distanceret over for dine egne historier?” (Syberg, information, 2006), hvorefter Naja svarer ”Nej, det kan jeg ikke, for så kan man ikke skrive ordentligt” (Syberg, Karen Syberg, 2006), dette må være en klar indikation på at forfatteren ikke kan tage afstand fra sine fortællinger. Og på den måde også har en del af sig selv med i dem, derfor har jeg læst novellen med udgangspunkt i Naja Marie Aidts liv.I samme interview spørger journalisten Naja om det ikke er en belastning at skrive en novellesamling så præget af tabubelagte emner, her udtaler forfatteren ”det er en belastning, og jeg har da også været plaget af mine tanker, og samtidig med at jeg skrev, gennemgik jeg en hård tid med en sen graviditet (…)”, altså også en indikation på at forfatteren under skriveprocessen har været presset psykisk, hvilket måske har gjort det lettere at sætte sig ind i samfundets problematikker. Vores forfatter har boet på Grønland det første stykke tid af sit liv, her fortæller hun at der var en meget hård tilgang til især børn, ”uden for hjemmet var de sociale normer sådan, at hvis et barn faldt og slog sig, så lo de voksne og de andre børn pegede fingre” (Vindum, 2017), denne udtale tænkte jeg over da jeg læste novellen for anden gang, nemlig da drengen Sebastian falder på cyklen og slår hovedet slemt. Her er faren meget hurtig til at handle og vurdere at han har det fint, hvorimod moren er mere pylret. Faren repræsenterer her Grønlands normer for børneopdragelse og moren Danmarks normer. Også da faren i skoven bliver vred og rusker sønnen, dette er også den hårde måde at irettesætte sit barn på, som bestemt ikke ville blive godkendt i et dansk samfund.