Ludvig Holberg (3. december 1684 i Bergen, Norge - 28. januar 1754 i København) var en epokegørende norsk-dansk forfatter. Han var den yngste af 12 børn; hans far, Christian Nielsen Holberg, døde før Ludvig var et år gammel, og hans mor, Karen Lem, døde da han var 11. Holberg blev optaget i hjemmet hos sin fætter, præsten Otto Munthe i Fron i Gudbrandsdalen, senere i hjemmet hos morbroderen, købmand Peder Pedersen Lem.
Hans forfatterskab kan deles i tre: den historiske, den poetisk/komiske og den religiøst/filosofiske. Den poetiske raptus var den periode i 1720'erne, da han skrev Peter Paars og den serie vidunderlige komedier, vi husker ham for.
Holberg tror på fornuftens guddommelige lys i vort indre, og for ham må det være undervisningens første mål at eleverne lærer at bruge deres sanser og forstand – i stedet for nytteløs terpen af en lærebog. Dette var en ny, moderne opfattelse af religionsspørgsmålet, og det kendetegner Holberg som i højeste grad værende oplysningens mand. Holberg var i øvrigt interesseret i fornuften, fordi han mente, at det var denne, som bandt samfundet sammen. Desuden undrede det Holberg, at der kunne findes så meget ondskab i samtiden, når man jo blot kunne lade fornuften råde i stedet. Man kan altså sige, at han bevæger sig væk fra en religiøs forklaring på ondskaben hen imod en rationalistisk/empirisk tænkemåde.
Det er gratis at oprette en konto