Analyse af dokumentarfilmen 'Armadillo'

Analyserende artikel om dokumentarfilmen Armadillo, instrueret af Janus Metz

Filmen ”Amardillo” er en dokumentar fra 2010, instrueret af Janus Metz. Dokumentaren omhandler en række danske, unge soldater og deres oplevelse i Afghanistan, mens de er udsendt. Filmen tager udgangspunkt i de to unge drenge Mads og Daniel.

Dokumentaren er bygget op i forskellige dele. Delene kan forklares ud fra berettermodellen. Anslaget finder sted i det første minut. Scener fra krigszoner i Afghanistan og tekster, der fortæller seeren, hvad dokumentarne omhandler. Her møder seeren soldaterne og bliver klar over, hvad der skal ske. Gruppen af soldaterne står side om side, mens de får at vide, hvad deres næste måneder skal gå med. Kort efter starter præsentationen. Soldaterne fjoller rundt med hinanden og uden der er ord på, bliver vi præsenteret for dem og bliver klar over, hvordan deres relation er til hinanden. De er unge drenge, der udover at være iklædt uniform agerer som drenge på deres alder. Præsentationen fortsætter, da Mads sidder ved spisebordet sammen med sin familie, som er urolig for hans ophold i det krigsramte land. Ved deres afskedsfest bliver Mads, Daniel og Kims navne fremhævet, og det bliver vi bliver gjort bevidst om, at det er de drenge, vi kommer til at følge igennem filmen. Da drengene ankommer til lufthavnen, starter uddybningen. Nu går alvoren op for både drengene, deres familier og for seeren. Det går op for dem, hvad de har sagt ja til, og instruktøren bruger god tid på deres afsked med deres familie. Da Mads som den sidste af drengene bevæger sig opad rulletrapperne, ved både han og vi godt, at der ikke er nogen vej tilbage. Her findes point of no return. Det bliver understreget, da de sidder i flyet. De er i luften, og der er ingen mulighed for at vende om nu. Musikken er nu også dybere og melankolsk. Lyset er mørkt, og det grønne skær ligger en trykket stemning over scenen. Drengene lander i Afghanistan, og deres møde med deres delingsleder Rasmus sætter gang i konfliktoptrapningen. Han fortæller dem, hvad der har foregået, og hvad de kan se frem til. Konfliktoptrapningen varer i lang tid, og der er mange mindre konflikter helt frem til klimaks. Klimaks starter i den sidste krigsscene. Det er den mest voldsomme gennem hele filmen og for første gang, kommer de meget tæt på fjenden og får ram på mange af dem. Det er også første gang, at vi ser krigere fra Taliban, da de indtil da kun har været talt om eller set på overvågningsbilleder fra luften. Filmens udtoning starter, da de er tilbage på basen, og de snakker om, hvad der skete på missionen. Der er ikke flere krigsscener, og de sidste optagelser er drengene på basen og frem til de vender hjem til Danmark igen. Man ser dem tilbage i deres egen hverdag igen og til sidst får vi at vide, hvad der skal ske med drengene i fremtiden.