Det hele startede dengang for flere milliarder af år siden, med noget vi i dag kalder for big bang. Her blev universet og alt vi kender til i dag, skabt. Alle partikler er blevet skabt i stjerner, med den store energi stjernerne indeholder kan de banke partiklerne sammen. Jo større stjernen er, jo mere energi indeholder den, jo større partikler er den i stand til at lave. Hver gang der dannes et nyt atom i stjernen dannes der mere energi i stjernen, så energien ophobes i stjernen og på et tidspunkt, vil der være så meget energi i stjernen, at den ikke kan holde sig samlet mere og eksplodere. Det skaber byggesten til planeter og liv i rummet. Til at starte med bestod stjernen næsten udelukkende af helium og brint.
Dengang i gamle dage blev atomet opdaget af Rutherford. Han troede ikke, at atomer var en positiv ”rosinbolle” med elektroner i. Han opdagede, at atomer har en positiv kerne, med frie elektroner svævende omkring. Han fandt ud af det med en meget tynd guld-plade. Så observerede han hvordan alfapartikler reagerede når de blev sendt igennem guldpladen. Her opdagede han, at nogle af alfapartiklerne pludseligt skiftede retning, og sådan opdagede han kernen i atomet, som er positivt ladet. (de skiftede retning fordi de frastødes af hinanden)
Det er gratis at oprette en konto