Fissionsprocessen blev opdaget i 1939 og er den proces, der har gjort den praktiske udnyttelse af kerneenergi mulig.Begge indeholder samme stoffer, men der er stor forskel i virkningen på dem.Atombombe, tidligere betegnelse for kernevåben, der er baseret på kernespaltningsprocessen (fission). Ordet atombombe er til dels misvisende, idet bomben anvender processer mellem atomkerner og ikke mellem atomer.
2.
Lande med kernekraft/atombomber
Frankrig Indien Israel Kina Nord-Korea Pakistan Rusland
Storbritannien USA
I nutiden er kernekraft under afvikling i visse lande (først og fremmest Tyskland), medens den udbygges i andre (Frankrig og Finland). I Frankrig (2006) genereres cirka 78% af den elektriske energi af kernekraft.
I en atomreaktor anvendes energien fra atomspaltninger ved en kontrolleret kædeproces, der bringes i stand ved på forskellig måde at holde styr på neutronerne, der er en forudsætning for at spaltningerne kan foregå. Ved hver spaltning dannes 2-3 neutroner, der kan holde processen i gang. Ved designet af en reaktor skal man nøje kunne styre holde styr på, at der ikke forsvinder flere, end der lige er nok til at fortsætte kædeprocessen.
3.
Radioaktivt henfald genererer varme. Varmen anvendes i en reaktor til at koge vand. Dampen fra det kogende vand anvendes til at drive en turbine, der driver en generator til at producere elektricitet.
Det er gratis at oprette en konto