FissionI 1938 fandt amtofysikerne, et uranatom kunne deles i 2 mindre stykker atomer, men der blev også frigjort energi, af de 2. Alt det her der sker med det her kaldes fission, og den er grundlagt for såvel atombomben som kernekraft.Hvis en neutron rammer en kerne af uran-235, så kan denne kerne splittes i barium-144 og krypton-89, men mens det gøres kan den også frigøres i nogle hurtige neutroner. Når kernen så splittes til sidst, bliver en lille del af kerneenergien til varmeenergi. Kædereaktion: En fission at frigøre 2-3 neutroner. Fissionerne kan splittes sig op i nye urankerner og de frigøre helt op til 9 neutroner. Men efter de har splittes sig i ni, splitter de sig yderligere i 27 nye neutroner. Derefter sker der en kædereaktion, og så sker der en rigtig voldsom energiudvikling. Hvis en kædereaktion ikke stopper, kaldes det ukontrolleret.
En passende energiudvikling Det er ikke helt nemt at styre en kædereaktion, for der skal nemlig være én af neuronerne fra hver kernespaltning, der forårsager en ny spaltning. Hurtige neutroner kan indfanges af uran.238, så det bliver omdannet til uran-239.
TrykvandsreaktorenDer er rigtig mange forskellige typer reaktorer. Så derfor vil vi se på en trykvandsreaktor. Reaktoren er den del af kernekraftværket, hvor atomkerne splittes. Inde i reaktoren er brændselsstave af uran, og her foregår den kontrollerede kædereaktion. Der er også vand inde i reaktionen, vandet er meget tungt, vandet gør at det bremser neutronerne, så de ikke kan indfanges af uran-238. Kontrolstave af grundstoffet cadmium, som kan absorbere neutroner, sidder i mellem brændselsstavene. Man styrere og holder øje med kædereaktionen, med kontrolstavene. Når man tager kontrolstavene langsomt ned mellem brændselsstavene, og bremser man kædereaktionen helt vildt meget op, og omvendt hvis den tages op. Kerneenergi omsættes altid til varmeenergi, der overføres til vandet i dampgenertoren. Vandet dampes på elværker.
Det er gratis at oprette en konto