Erasmus Montanus: sociale klasseforskelle og lærdom

Erasmus Montanus er en tragisk komisk komedie (Drama), der er skrevet af Ludvig Holberg i 1731. Stykket blev opført mellem 1747 og 1751 i Danmark første gang. Ludvig Holdbeg var nordmand og blev fødet i Norge i 1684, og levede til 1754. Han havde meget stor boglig viden og kenskab til sproget, som udfolder sig i hans tekster. Komedien handler om Rasmus Berg også kaldt Erasmus Montanus, som kommer ud fra en bondefamilie i en lille landsby kaldet Bjerget. Rasmus har en længere periode boet i København og læst på universitet, derfor er han nu en lært mand, som taler latinsk. Han rejser efter sit ophold i København hjem til den lille landsby, hvor man roligt kan sige, at han ikke falder i god jord med indbyggerne eller sin familie. Han er nemlig blevet så lært, at ingen kan forstå hvad han siger, derfor kommer han ud i mange diskussioner. Det gør han fordi han udtaler sig om, at jorden er flad og det udvikler en stor diskussion. I min analyse af Erasmus Montanus har jeg valgt at lægge vægt på, de sociale klasseforskelle der er i fortællingen og fandt sted i oplysningstiden. Det vil jeg bruge til min perspektivering hvor jeg vil komme ind på, hvordan de sociale klasseforskelle ser ud i dag og hvordan de har ændret sig gennem tiderne. Stykket Erasmus Montanus består af 5 akter hvor hver akt er opdelt i 4-6 sener. Man kan godt sige at Ludvig Holberg har bygget komedien op efter berettermoddelen, for i akt 1 bliver vi introduceret for personerne og man får indsigt i forskellene mellem personernes sociale klasse. Akt 2 begynder uddybningen, her får man lidt mere at vide om hovedpersonen og den konflikt, der kommer til at være omdrejningspunktet i komedien. I akt 3 har vi point of no return, hvor vi får at vide at Montanus ikke må gifte sig med hans forlovede, hvis han ikke ændre holdning om at jorden er rund eller fald, men han insistere og holder fast ved hans meninger. Konfliktoptrapningen begynder i akt 4 hvor Montanus stadig er modvillig til at overgive sig selvom svigerforældrene prøver alt, men det hele ender ud i stor konflikt. Akt 5 ender ud i et klimaks hvor Løjtnanten får Montanus til at overgive sig, og Montanus fortæller at alt det han har sagt var løgn. Udtoningen ender med at alle i den lille landsby bliver gode venner, og Montanus må nu gifte sig med sin forlovede.