Oplysningstiden var et samfund der var præget af en omfattende intellektuel omvæltning og en stigende betoning af fornuft, videnskab og individuel frihed. Perioden var præget af en tro på, at mennesket, ved hjælp af fornuft og viden, kunne befri sig selv fra uvidenhed, undertrykkelse. Lige netop disse ting har Ludvig Holberg formået at illustrere på scenen med sit værk ”Erasmus Montanus”, en tragisk komisk komedie fra 1731. Dette litterære stykke, skrevet under klassicismens banner, udforsker ikke kun de komiske og tragiske elementer, men fungerer også som en refleksion over oplysningstidens tanker om fornuft, lærdom og sociale klasseforskelle.
Erasmus Montanus er en tragisk komisk komedie, der er skrevet af Ludvig Holberg i 1731.
Som sagt rummer komedien både komiske og tragiske elementer. Dette tilfører en dybde til teksten, der åbner for forskellige fortolkninger. Det bidrager til at holde teksten levende, da den ikke låser sig fast i én bestemt tolkning, men konstant udfordrer vores tanker og forståelse.
”Erasmus Montanus” er også en typisk karakterkomedie. I karakterkomedier kendetegnes hovedpersonen ofte af et negativt karaktertræk som dumhed, snobberi, dovenskab eller rastløshed. Disse dårlige træk skaber kaos og konflikter i komedien, hvilket kræver en intrige for at konfrontere personen med konsekvenserne af deres eget handlemønster og bringe dem på plads. Vi kan tydeligt se at Erasmus Montanus er en karakterkomedie, da han er præget af arrogance og selvforherligelse. Dette karaktertræk udløser komiske konflikter, især når Erasmus vender hjem og behandler sin familie og samfund med nedladende arrogance. Handlingen fokuserer på intriger, der udfordrer Erasmus' selvopfattelse og bringer ham på plads ved at udsætte ham for de absurde konsekvenser af hans egne handlinger.
Det er gratis at oprette en konto