Analyse af Ludvig Holbergs 'Erasmus Montanus'

Jeg vil i følgende opgave lave en analyse og fortolkning af Ludvig Holbergs komedie Erasmus Montanus fra 1723, som handler om den unge student Rasmus Berg, som er vendt hjem til bjerget fra København, hvor han har studeret latin. Rasmus har valgt at skifte navn til Erasmus Montanus. Erasmus føler sig mere værd end andre mennesker, og siger derfor, at folk kun må tiltale ham med ”de” eller ”månsør”. Erasmus har en bror, der hedder Jacob, som i kræft af sit arbejde har tjent de penge, Erasmus bruger. Erasmus hævder, at jorden er rund, det skaber kaos, da Erasmus's svigerfar [Jeronimus] ikke vil lade Erasmus gifte sig med sin datter, så længe Erasmus påstår, jorden er rund.

Komedien udspiller sig på Bjerget. Folkene på Bjerget er ikke så lærde, og sætter ikke spørgsmålstegn, om jorden er rund. Og det er et godt billede på hele verdenen dengang. Men folkene på Bjerget var også fattige, i forhold til menneskerne i København. I København hævdede man, at jorden var rund, mens man på Bjerget hævdede, at jorden var flad. Hvis man ikke mente som de andre, blev man tolket som dum.

Erasmus er en meget lærd mand, fordi han har fået sin lærdom fra Københavns universitet. På Københavns universitet har han studeret latin og matematik. Men Erasmus har aldrig lært at bruge sin fornuft, for eksempel laver han en syllogisme ”Montanus: Nu skal i få det at høre. En sten kan ikke flyve. Nille: Nej, det er vist nok, undtagen man kaster den. Montanus: I kan ikke flyve. Nille: Der er og sandt. Montanus: Ergo er morlille en sten.” Erasmus føler sig mere hævet end andre mennesker, og derfor vil han ikke tale med jævne mennesker. Erasmus savner også København, fordi der følte han, at han kunne tale med folk, der er mere lærde og velvidende. Men Erasmus er også meget stædig, og vil ikke gå på kompromis. For eksempel da han bliver uvenner med Jeronimus, fordi han ikke vil sige, at jorden er flad ”Montanus: Jeg kan ikke føje jer deri, så længe som jeg har min fulde fornuft. Jeg kan jo ikke give jorden anden skikkelse end den af naturen har. Jeg vil sige og gøre for jer skyld alt hvad mig muligt er, men jeg kan ingenlunde føje jer herudi. Thi skulle mine ordensbrødre få at vide at jeg havde statueret sådant, ville jeg af dem holdes for en nar og blive foragtet. Tilmed står vi lærde folk aldrig fra vore meninger, men forsvarer hvad vi engang har sagt, til den yderste dråbe af vor blækhorn.” Erasmus har også en bror, der hedder Jacob. Jakob er en modsætning til Erasmus, da Jakob ikke er lærd, men bruger sin fornuft. ”Jacob: Du må kalde mig slyngel så meget du vil, så er jeg dog din bror.” Jacob er pragmatisk, da han siger ”Jacob: I lærde drive tiden bort med at disputere om verden er rund, firkantet eller ottekantet, og vi studerer på at holde jorden ved lige. Ser Månsør nu da at vor studeren er nyttigere og vigtigere end jeres, og derfor at Niels Christensen er den lærdeste mand her i byen, eftersom han har forbedret sin jord således at en tønde hartkorn deraf er 30 rigsdaler bedre end i hans formands tid, som sad hele dagen med en pipe i munden.” Han er ligeglad med hvor meget man har studeret, bare man kan bruge fornuften til det bedst mulige. På Bjerget bor også byens klogeste. Det er Per Degn, som er uddannet teolog. Per Degn er ikke kun klog, men han bruger også sin fornuft. Han bruger fornuften til at snyde folket på Bjerget til at tro, han kan latin udenad. Men han fejler i sin oversættelse ”Montanus: E qua schola dimissus es, mi Domine? Per: Adjectivum & substantivum, genere, numero & caseo conveniunt.” Montanus spørger hvilken skole han er udgået fra, og dertil svarer Per; adjektiv og substantiv stemmer overens i køn, tal og kasus. Så Per får Nille til at tro, at Erasmus ikke forstår det han siger. Men Erasmus forstår det, men bruger ikke sin fornuft.