Ligestlling statistikker

Halvdelen af arbejdsstyrken i Danmark arbejder i fag hvor der er 80% af det ene køn ansat og kun 15% af det andet køn. Ifølge Helle Holdt er det danske arbejdsmarked stærkt kønsopdelt, hvilket figur 3. ”Beskæftigede fordelt på brancher. 2013” kan bekræfte. Figuren viser at der er et tydeligt overtal af mænd i den private sektor som handel, transport, bygge/anlæg, industri, landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor kvinderne derimod fører stort inde for den offentlige sektor med arbejde som administration, undervisning og sundhed. Grunden til at det danske arbejdsmarked er så stærkt opdelt kan skyldes kvinders valg af uddannelse. 25% af alle kvinder i 1990érne valgte at uddanne sig til enten sygeplejere eller social-og sundhedsassistenter/plejer, da det er et så kaldt ”kvindefag” og mange kvinder finder interesse i disse fag og de har visse fordele som deltid, hvilket mange kvinder finder en tryghed i, da de også vil have tid til at passe deres børn og modtage en stabil og sikker løn hver måned. Inde for det danske arbejdsmarked er der altså en stærk kønsopdeling og ikke kun på arbejdet, men også i hjemmet ifølge Helle Holdt. Hvis man aflæser tabel 1. Som viser ”Husholdningsarbejde opdelt på køn og aktiviteter i 2001 og 2008-2009. Procent i tid og i timer og minutter pr. gennemsnitlig ugedag” Viser den at der er en tydelig fordeling, da mændene tager sig af ”gør det selv arbejdet” og kvinderne bruger mere tid på indkøb, husligt arbejde og omsorg. Som bevist vælger kvinderne ofte at arbejde inde for den offentlige sektor, da det vil give dem mere tid til at passe deres børn, hvilket også har en tydelig sammenhæng til tabel 1, da kvinderne gennemsnitligt bruger mere tid på omsorg end mændene. Mænd vælger derfor oftere at arbejde inde for den private sektor, da det giver højere lønninger, men mindre tid til børn. Helle Holdt skriver også at kvinder og mænd er beskæftiget i forskellige brancher og sektorer, og at mænd stadig er placeret højere i stillingshierarkiet end kvinder. Grunden til at mænd oftere er højere placeret i stillingshierarkiet end kvinder bunder i, at nogen mener at kvinder ikke har hvad der skal til rent biologisk for at være en god leder, da en god leder har brug for ”hegemonisk maskulinitet “altså samfundet dominerende ideal, mænd skal være fysisk stærke, have en frygtløs optræden og være autoriteret, dette forbindes ofte med en god leder. Andre mener at det kan skyldes de gamle normer som ”funktionalismen” da de forholder sig til de gamle normer, som omhandler at kvinder burde gå hjemme og passe på huset og børnene. En anden grund til kønsopdeling på arbejdsmarkedet kunne skyldes ”Rip, Rap og Rup-effekten”, da mennesker har det med at vælge kandidater der minder om dem selv, så hvis man har en mandlig leder vælger han ofte en mandlig leder igen, og sådan går det i ring. “Vertikal” kønsarbejdsdeling” betyder at, mænd i højere grad end kvinder befinder sig i lederstillinger, selv i brancher, hvor der er overtal af kvinder. ”Glasloftet” beskriver den usynlige, men ubrydelige barriere der er for kvinder i at bevæge sig mod lederstillinger. ”Glasrulletrappen” er modsat af ”glasloftet” da mænd er overrepræsenterede inden for ledelsen i kvindefag. Tabel 2 viser at både mænd og kvinder med børn har i overtal svaret ”ja” til at arbejdet tager tid fra familien, hvor Tabel 3. viser at mænd og kvinder uden børn har svaret ”nej” i overtal. Helle Holdt skriver også at kvinderne ligger flere timer i hjemmet og mændene lægger flere timer på arbejdsmarkedet. Ofte er de danske familier struktureret på den måde, men i det senmoderne