Englen

Englen Det handler om en englen og gud og en døde barn.Hver et barn døde kommer et engle ned i Jorden og tager det døde barn med i sit arme. Så breder de en store hvide vinge ud og flyver over alt sted og de skal plukker en hel håndfuld blomst, som bringer op til Gud for der blomst blive mere smukkere end på Jorden.Efter de gør det de kommer til Himmelen. Da en gang englen var med en et barn , så spørger englen ´Hvilke skal vi nu tage med og plante i Himmelen?´.Barnet svarer ´den stakkels træ!´det er blomste kan deroppe hus Gud .Englen og barnet går til den store by, pludselig engle kigge på en markblomst og det ligge på gaden fordi det slet ikke duede og var kastet ud. Så siger engle :’Vi tage den med’ barnet ved ikke hvorfor så siger engle igen : ‘Jeg fortælle dig medens vi flyver‘.Og så fløj de, og engle fortæller historie om den blomstre.Så barnet spørger hvordan vidste engle alt det ting , så svarer engle :Jeg ved det ! Jeg var jo selv den syge , lille dreng , det er jo min blomst det kender jeg nok.Og barnet åbnede ganske og i samme øjeblik var de i Guds himmel, hvor der være glæde og lyksalighed. Og Gud trykkede det døde barn til sit hjerte, og da fik det vinger, som den anden engel og fløj hånd i hånd med ham; og Gud trykkede alle blomsterne til sit hjerte, men den fattige, visne markblomst kyssede han og den fik stemme og sang med alle englene, der svævede om Gud, nogle ganske nær, andre uden om disse, i store kredse, altid længere bort, i det uendelige, men alle lige lykkelige. Og alle sang de, små og store, det gode, velsignede barn, og den fattige markblomst, der havde ligget vissen, henkastet i fejeskarnet, mellem flyttedags skramleriet, i den snævre, mørke gade. Genretræk: -Kunsteventyr -Aktørerne -Modsætninger -Hjemme - ude - hjemme Budskab: *H.C.Andersen vil siger til os ikke alle som levende har et godt liv.Og englen fører også være et menneske og den der englen han er jo har ikke et godt liv, han er fattig , syge, og mere….Og han viser som et menneske død ligesom et blomster blive tage væk fra jorden,han beskytter en blomster er så ligesom beskytter et menneske . Og man føle sig selv ikke ked af det, træt i Guds himmel kun glæde og lyksalighed.Og man skal vide at redder sin liv.