Det var en dejlig juni morgen, men for mig var den dejlige morgen som en mørk og kold efterårsaften. Indtil en engel lige pludselig satte sig. Hun havde en hvid kjole på og en smuk hat med en blå og elegant sløjfe. Hun kiggede på mig, Jeg kunne slet ikke få mine øjne fra hende. Hun undersøgte den mindst detalje på mig, Jeg kunne slet ikke forstå hvordan hun kunne holde ud at kigge på mig. Jeg var efterhånden blevet en farlig dreng som alle frygtede.
Jeg havde mødt skønheden, mens jeg selv var udyret. Vi stirrede på hinanden, jeg stod for mig selv og tænkte om jeg skulle gøre hende fortræd. Men nej jeg kunne ikke. Den her pige var speciel. Det føltes som en evighed. Tiden stod stille. Vi blev ved med at stirre på hinanden, jeg havde en følelse af at hun tænkte det samme som mig, at hun også var forvirret. Alligevel var der noget ved den her pige som undrede mig. Jeg kunne se igennem hendes skønhed. Hun var ikke lykkelig, men jeg kunne samtidig se at hendes sjæl var stærk. Mange ville have løbet fra en modbydelig person som mig. Men hun blev.
Jeg tog langsomt kniven i min højre hånd og sigtede efter hendes strube. Jeg kunne ikke gøre det. Hun gjorde noget ved mig. Lige pludselig tog hun sin ring af, hun svor på at jeg skulle forsvinde hvis jeg fik Ringen. Jeg rakte min hånd imod hendes. Hun rystede ikke engang. Jeg tænkte på om jeg skulle tage ringen. Men jeg kunne ikke, så jeg lod den ligeså stille falde ned på jorden. Vi kiggede begge på den. Jeg sparkede til den og kiggede igen på hende. Hun havde tabt sit lommetørklæde på jorden. Jeg samlede det op. Igen tog jeg min kniv op og tørrede den med lommetørklædet.
Det er gratis at oprette en konto