“De Hvide mænd” er en følelseskold roman, med et bud på et samfund, Danmark muligvis kan forvente i fremtiden. Edwin George Normann, er 21 år gammel, han bor sammen med sine forældre, og har en sød kæreste, ved navn Lykke. Eksamenstiden er begyndt, og det handler om liv og død. Spændingen, angsten og skrækken for at fejle, er enorm, ikke blot for Edwin, men for hele byen. Består man ikke sin studenter- eksamen, med et snit over 9,6, er man ikke kvalificeret til det barske, perfekte, dømmende og kritiske samfund, som de lever i - Man bliver hermed elimineret af De Hvide Mænds korps, ved blot en enkelt fejl. Bang! Bang! Bang! Edwin George Normann har altid været en pligtopfyldende, dygtig elite elev, der som en med selvfølge fik 13 gang på gang. Han har altid været klassens stjerne, lærernes store talent barn og ikke mindst sine forældres dygtige, fornuftige dreng. Edwin har en stærk personlighed. Han er meget betænksom, hjælpsom, kærlig, stædig, troværdig og meget reflekterende. Edwin har nogle gode kristne værdier, som man ville have sat pris på, i nutidens Danmark, men som deres samfund, mener, er helt forkert. Han tænker tit tingene grundigt igennem. Jeg synes, at det er en god ting, at han tænker grundigt over tingene, da det skaber noget tankevækkende til bogen, at han i modsætning til andre f.eks., sinehans forældre eller Lenny, forholder sig kritisk til det forskruede samfund, de lever i. Romanen prøver allerede et godt stykke henne, at illustrere, at Edwin har en trang til, at gøre oprør, som kommer til at gavne andre. Det siger meget om Edwins værdier som person. Eksamenstiden er begyndt. Dagene går langsomt, og Edwin føler sig ekstremt forstyrret. Han får ikke lavet sine ting, han får ikke læst de 2500 siders pensum, han skal. Noget er galt. Det ligner ikke Edwin, at fejle. En dag, var der én af hans lærere der havde sagt “Du er lige præcis, hvad dette samfund behøver”. Siden har det smuldret for ham. Hans karakterer er sunket, hans snit er på dumpegrænsen. 9,6! Han har hørt den sætning før “Du er nøjagtig hvad dette samfund behøver”. Edwin er klar over alvoren. Det gælder om liv og død. Hvilket skal vise sig, at være et af hovedtemaerne i romanen. En dag da han går gennem de mennesketomme gader, blandt de hvide og grå højhuse, de perfekte skinnende, rene veje, mindes han sin afdøde farfar, som altid gerne ville fortælle Edwin historier om datidens Danmark. Farfar fortalte, at man i hans tid, hjalp de “ukvalificerede”. Man lod mennesker dø af naturlige årsager, man hjalp de handicappede, man kurerede de syge, og at De Hvide Mænd ikke altid har eksisteret. 9 årige Edwins´ reaktion på det var, at han mente at det lød fuldstændig sindssygt, at man lod folk leve videre, trods fysiske og psykiske besværligheder. Farfar blev meget skuffet og fortalte Edwin, at “Med den indstilling, skal du nok klare din studentereksamen, når den tid kommer. Det er der ingen fare for. Du er nøjagtig hvad dette samfund behøver”. Det var dér han havde hørt den sætning. Det var hans farfar, der havde sagt det til ham, og han husker tydeligt, at det ikke var en positiv kommentar. Langsomt går det op for Edwin, at det er et skræmmende samfund, og han føler en stor trang til, at ændre på det. Når Farfaren fortæller Edwin om “de gamle dage”, lærer det os som læser, noget om nutid, datid og fremtid. Edwin møder en dag en ældre mand ved navn Victor Widen, som sidder nede i parken. Victor Widen fortæller panisk, at han skal pensioneres. Edwin tager en spontan, men bemærkelsesværdig og ekstrem uselvisk handling, og vælger at hjælpe Widen, hvilket er endnu et eksempel på én af Edwins gode værdier. Han hjælper Widen med, at flygte fra De Hvide Mænds korps, fordi han ikke kan tolerere dette samfund længere. Det er ikke for sent, og der er håb, mener Edwin. Edwin sætter sit eget liv på spil, da han ikke blot hjælper Widen med at flygte, men også skjuler ham i sin egen kælder. De er efterlyst overalt, og en dag kommer De Hvide Mænd og gennemsøger hele Edwins hjem for at finde spor på den forsvundne Victor Widen, men det er uden held. Victor Widen, havde meldt sig selv til De Hvide Mænd. En situation som skal illustrere håbløsheden ved systemet. Følelseskoldt, tomt, dødt, sindssygt og sygeligt, er lige hvad samfundet er , i denne roman. Det er det uønskelige samfund, hvor menneskene praktisk talt er som robotter. Hele livet er opbygget på karakterer og perfektionisme. Alting handler om hierarki, at kunne klare sig selv, og at man må tænke på sig selv frem for andre. Et godt eksempel, kan være til idræt eksamen, hvor de skal spille deres nationalsport Roughball. Den eneste regel, der de har, er, at der ingen hæmninger må være. Intet er for groft, intet er for voldsomt. Til kampen knækker Edwin ryggen på sin ven, Henry, hvis snit ligger lige på kanten til at dumpe. Trods et flot 13- tal til Edwin, er han ødelagt. Fysisk og psykisk. Han kan ikke leve med tanken om, at han er skyld i Henrys´ død. Det siger også meget om Edwin, nemlig at han er en betænksom og klog mand, der tænker over tingene, hvor de fleste i dette samfund, ville have været fuldstændig følelseskolde og tænke på sig selv. Et andet eksempel, kunne være da Edwin og hans forældre, fejrer hans 13- tal i idrætseksamen, med en overdådig middag, og Edwins far har i den anledning, købt en flaske vin af en kollega, som ellers er et lovbrud i samfundet. Moderen er meget imod det, og er også gået så langt, at hun har meldt, sin egen mand til De Hvide Mænd. - Hvem kan man stole på i dette samfund? Ingen. I et samfund som dette, laver man ikke oprør, man indretter sig. Man kan sammenligne samfundet, med det samfund Hitler forsøgte, at skabe under 2. verdenskrig. Man kan nærmest kalde, “De Hvide Mænd” en fuldført version af Hitlers ”perfekte” samfund. En anden ting, vi kan perspektiverer til, er at man i deres samfund, har en regel om, at man kun må få ét barn. Denne regel har man også haft i Kina indtil for nyligt. Sproget i romanen, er meget tilgængeligt og forståeligt sprog. Romanen er god til, at formidle et stof, og fange læserens opmærksomhed. Sproget er en smule lavt talende og ret nutidigt. Gennem hele romanen, er alt beskrevet meget detaljeret af Edwin, hvilket jeg helt vildt godt kan lide. Uden Edwins beskrivelser, forklaringer og hans opfattelser af handlinger, ville det ikke have været det samme, da jeg personligt føler, at det virker mere oprigtigt, og at det rammer mig mere, at størstedelen af romanen, er skrevet i jeg-fortæller. Temaet i De Hvide Mænd, vil jeg sige er: Frihed og tvang. De lever i et meget organiseret og kritisk samfund, hvor man indretter sig, man skejer ikke ud, man opfører sig ikke anderledes, man er ikke anderledes eller fuld af fejl. Jeg tror, at Edwin er én af de få, der har fået noget fornuft, og som er klar over, hvilken verden de lever i. De er tvunget til, at indrette sig efter reglerne, fordi at de kender konsekvensen. Jeg tror, at der i bund og grund er mange i samfundet der længes efter frihed og følelsen af, at det er okay, at fejle. Jeg synes, at det er helt vildt relevant, at skrive en roman om netop dette. Hvem ved, måske er det, det samfund vi skal se i øjnene i fremtiden? Jeg synes, at det er en fremragende roman, der sætter fokus på nogle følsomme punkter, såsom: Det at fejle, det at man ikke altid er perfekt, det at man kan smuldre og bryde sammen som person. Jeg er vild med, at Kenneth Bøgh Andersen har valgt at skabe et så sygeligt samfund, der virker helt urealistisk for os i nutidens Danmark. Det lærer mig, som læser, at sætte pris på det skønne Danmark vi har os i dag, og huske på, at man ikke altid kan præstere ekstraordinært og fejlfrit. Alt i alt synes jeg, at “De Hvide Mænd” er en tankevækkende, spændende, uhyggelig, mystisk, velskrevet, bemærkelsesværdig og nervepirrende roman, der sætter fokus på nogle følsomme, men også nødvendige emner. I starten synes jeg, at den var en smule tung, da handlingen ikke var gået helt løs endnu. Som man læste hen af vejen, fik man opklaret det mystiske og besvaret en masse svære spørgsmål. De Hvide Mænd er en af de få bøger, der virkelig har fanget mig. Det fanger mig, at der er en stor mystik og uvished omkring handlingen, da der konstant er nogle spørgsmålstegn til læseren, som for mig, giver stor lyst til, at læse. Jeg skulle have tungen lige i munden, da jeg læste “De Hvide Mænd”, men det klager jeg bestemt ikke over. Det er det, der giver alt spændingen og en “wauw effekt” til bogen. Jeg tog mig selv i, at sidde med åben mund efter et kapitel, og nærmest føle mig helt vendt på vrangen. Denne bog har overrasket mig, og givet mange sjove, mystiske, svære, uhyggelige og mistænksomme tanker!
Det er gratis at oprette en konto