Jeg har læst Dan Turélls digt ”Gennem byen en sidste gang”, hvor jeg analyserer og fortolker digtet.Dan Turéll er også kendt for sin utraditionelle personlighed og sit image, han skrev i hverdagsrealismen, som i udgangspunkt holder fokus på politiske og sociale holdninger med en enkel og hverdagsagtig opbygning. Han bruger ikke rim i sit digt, og der er ikke symmetri i opbygningen af stroferne. Sproget er ret hverdagsagtigt og personligt, men han benytter sig meget af billedsprog og bruger flere adjektiver og adverbier, end normalt.
Digtet fortælles i 1. person. ”Jeg vil” optræder i de fleste vers, hvilket giver en klar fornemmelse af,
at digter-jeget er Dan Turéll selv.
I ”Gennem byen sidste gang” skildrer den sidste tur digter-jeget vil gå igennem Københavns gader. Den tager start på Vesterbro og Istedgade, derefter til Hovedbanegården, Rådhuspladen og til sidst ned ad Strøget sammen med hans venner. Vesterbro skildres som en fattig, snusket gade. ”… alle antikvar-udstillingerne af gulnede gardiner og fedtede gasapparater” (S:1 V:10) Man får et indtryk af, at selv butikkerne er fattige og snavsede. Her bor hårdtarbejdende mennesker, som er en del af den lavere socialklasse. ”… alle Vesterbros arbejdere komme hjem i deres kedeldragter / mærket af dagens slid og sved” (S:3 V:3). Han beskriver ikke højere erhverv, men mænd i kedeldragter og hjemmegående husmødre. Familierne bor ikke i parcelhuse, men i lejlighedskomplekser med betonbaggårde. ”… børnene leger i de små firkantede stenede forblæste baggårde” (S:2 V:1), ”og ud af vinduerne vil der hænge tørresnore med familiens undertøj” (S:2 V:5).
Det er gratis at oprette en konto