Formålet med forsøget er at undersøge muskelstyrken i benmusklerne og underarmen, som bøjer fingrene (fingrebøjerne) samt udholdenheden i ben- og armmuskler.
Teori
Kontraktion betyder sammentrækning, men i muskelfysiologien bruges ordet muskelkontraktion i alle de tilfælde hvor der sker kraftudvikling.
Under en muskelkontraktion dannes og brydes bindinger mellem det enkelte myosinhoved og aktin ca. fem gange i sekundet. Og for hver gang myosinhovederne igen får fat og nikker, forskydes aktin- og myosinfilamenterne ca. 20 nm i forhold til hinanden. Det samlede resultat er at aktin- og myosinfilamenterne forskydes helt ind imellem hinanden, så de enkelte sarkomerer forkortes- og hele muskel forkortes. Dette kaldes også glidefilamentmekanismen for muskelkontraktion.
I den præsynaptiske membran ankommer der nerveimpulser fra den motoriske nervecelle. I membranen er der Ca2+- kanaler, og når de åbnes, strømmer der Ca2+-ioner ind i nerveenden. Ca2+-koncentrationen bliver forøget i nerveenden, og det føres til at vesiklerne tømmer deres indhold af acetylkolin ud i synapsespalten. Derefter bliver acetylkolinen diffunderet over synapsespalten og bindes til receptorerne på muskelfiberens membran. Det medfører til at bindingerne aktiverer receptorerne så de åbner ionkanalerne for Na+ og K+. Na+ strømmer ind i muskelfiberen, hvor K+ i en mindre strømmer udad muskelfiberen. Det medfører til depolarisering af membranen og en udløsning af et aktionspotentiale. Aktionspotentialet vandrer langs med sarkolemma/membran og ind i T-rørsystemet hvorved sarkoplasmatisk retikulum (endoplasmatisk retikulum) påvirkes, og Ca2+-kanalerne heri åbnes. Herefter strømmer Ca2+-ioner fra sarkoplasmatisk retikulum og ud imellem aktin og myosin i cytoplasma.
Det er gratis at oprette en konto