Digtet er et rimdigt, hvor man finder enderim integreret i det. Fx. “Men jeg er hovedløs og død. Når sjette gang en flammes glød.” Sådan fortsætter digtet fra start til slut, med enderim. Digtet er en blanding af et lyrisk og episk digt. Den underbygger en masse stemninger, som man får som læser, samtidig er det og en fremadskridende digt, der sker noget i det. Vi hører om i alt 6 personer der skal henrettes, inklusiv vores jeg- fortæller, samtidig hører vi om bødlen. Vi høre kun meget lidt om karaktertrækkende ved personerne, den eneste vi høre en anelse om er bødlen, som har hår i næsen. Sproget virker for mig til at være et gammelt sprog, den måde snakker man ikke på længere i dag. Men samtidigt virker sproget måske også lidt tidsløst, da der ikke er nogle bestemte ord, der decideret fører os tilbage i tiden. Vi finder nogle få metaforer og symboler i teksten, fx “en flammes glød” her bliver der refereret til at når sværdet har svunget, og hovedet er blevet afhugget. Samtidig hører vi til sidst om en bille der vandre hen mod bødlens fod, jeg ser det som et symbol, med at billen er det levende objekt, som vandre hen mod bødlen, som repræsentere døden. Så en balance mellem liv og død. Vi hører ordet bøddel i næsten alle strofer i digtet, og der bliver lagt meget betydning i netop det ord. Titlen “henrettelsen” ligger jo selvfølgelig meget op til forventningen om at en eller noget skal henrettes. Titlen er passende til netop denne novelle.
Det er gratis at oprette en konto