Tab kan være mange ting. I denne sammenhæng er det et tab af liv. Men ellers kan det være tab af forståelse for ting, eller tab af ansvarsfølelse.
”Henrettelsen” er skrevet af Tom Kristensen i år 1922, og handler om at digterjeget skal henrettes. Det gør ”Drøm om henrettelse” af Henrik Nordbrandt som er skrevet i år 1999 også. De to digte er dog skrevet fra to forskellige tidsperspektiver, og de begge har to forskellige budskaber.
I ”Henrettelsen” af Tom Kristensen bliver der fortalt om digterjegets henrettelse, og hans tanker og meninger bliver beskrevet. ”Min nakke smerter uden stands, og smerten slår en ilsom krans” strofe 6 linje 5-6. Digtet har 7 strofer med 8 verslinjer i hver, og der er et fast rimmønster og en fast rytme. Rimmønsteret er ”ABCBDDEE”. Dette gør at digtet bliver meget traditionelt, hvilket gør, at digtet er meget afdæmpet. Det er dog anderledes i sidste strofe, hvor der i anden og fjerde verselinje er to ekstra stavelser.
Handlingen i digtet strækker sig hen over nogle få minutter, men fordi der er så mange grundige detaljer, så skrider handlingen i digtet meget langsomt frem. Digterjeget er nummer seks ud af tyve mand, som venter på at blive halshugget. Tom Kristensen leger med tallet ”tyve” men vi får ikke at vide hvilke forbrydelser mændene har lavet. ”Vi knæler ned, vi tyve Mand” strofe 2 linje 1. Her siger digterjeget at han ser sig selv i samme båd med de andre nitten fordi han omtaler dem og ham selv som ”vi”.
Det er gratis at oprette en konto