Boline trængte til nogen som kunne give hende lidt glæde og venlighed. Dem hun arbejdede hos viste hende ikke meget af den slags, for hun var langsom og kejtet til arbejdet. Hun var lys og med tyndt hår. Hun slog meget i stykker på arbejdet og græd meget over det og tjente tolv kroner om måneden.
Men hver anden søndag og én aften om ugen fik hun fri, og kunne gå gennem byen. Gamle mænd og unge fyre talte til hende på gaden og tiltalte hende frøken. Fine herre kom hen og bad om at følge hende hjem, når hun mødte dem på de mørke uhyggelige gader, hvor hun var allermest bange for at gå alene. Så gode var mændene! Selv herren i hjemmet hun arbejde ved, viste hende flinkhed. Nu var han streng, han kunne jo ikke andet for fruen - hun vidste det godt.
Om det var hendes frie aftener eller det var i hjemmet, trivedes hun og blev gravid. Vaskekonen rådede hende til at spise grønsæbe og drikke petroleum. Hjemmet betragtede hende opmærksomt og sagde hende op.
Hun søgte plads og plads, men alle steder betragtede de hende og lukkede døren. Vaskekonen skaffede hende plads hos en ”kærlig” familie, hvor konen i huset selv havde prøvet lidt af hvert.
Det er gratis at oprette en konto