Analyse af Lønningsdag (En idyl) af Martin Andersen Nexø
Novellen Lønningsdag (En idyl) er skrevet af Martin Andersen Nexø. Den blev skrevet i 1900 og er Nexøs første udgivet novelle. I denne artikel vil jeg først skrive et kort resumé, derefter fokusere på fortælleforholdet, synsvinklen og karakteristikken af tid, miljø og personer. Til slut skal jeg sætte novellen i perspektiv og komme med min fortolkning.
Lønningsdag (En idyl) handler om nogle arbejdere på et værk som skulle få løn. De havde ikke fået løn ugen før, så de havde ikke meget at leve på. Da værkejeren skulle starte at give løn til arbejderne kom hans søn. Han fortalte at det var et stort l’hombreparti på hotellet. Ejern ville egentlig ikke, fordi han ikke havde betalt arbejderne i to uger, men til sidst blev han overtalt. For anden gang i træk fik arbejderne ikke løn, for værkejeren ville spille.
Fortælleforhold handler om hvordan fortælleren er. Hvor meget fortælleren ved og deltager i handlingen, men det afhænger af hvilken slags fortæller det er. I novellen er det en tredjepersonsfortæller. Det vil sige at fortælleren selv ikke deltager i handlingen, men gengiver kun handlingen. Fortælleren i novellen siger kun hvad han ser og hvad som sker. Det betyder at fortælleren er implicit og skjult. Eksplicitte og åbenlyse fortællere er mere aktive. De havde kommenteret og sagt egne meninger om det som sker. Vi får ikke vide noget om hvad folk tænker og føler. Fortællere som ikke går ind i folks tanker kalder man for ikke-alvidende. Med det har jeg fundet ud af at fortælleren i novellen er en implicit, skjult og ikke-alvidende fortæller.
Det er gratis at oprette en konto