Forklar kort, hvordan baserækkefølgen i DNA-molekylet bestemmer rækkefølgen af aminosyrerne i et nydannet protein.
Nukleotidernes rækkefølge (A, T, C og G) i hvert gen er en kode for hvilken aminosyre, der skal indgå. Tre nukleotider i træk koder for en bestemt aminosyre (tripletkode/kodon). Alt efter hvilke nukleotider genet starter med, fortæller det noget om, hvilken aminosyre der er tale om. Der findes 20 forskellige aminosyrer at vælge imellem.
A (adeninnukleotid), T (thyminnukleotid), G (guaninnukleotid) og C (cytosinnukleotid) optræder i par (baseparringsreglerne) A-T og C-G.
Proteinsyntesens forløb
Selve proteinsyntesen foregår i cellens cytoplasma i ribosomerne.
DNA opbevares i cellekernerne.
Transskriptionsfaktorerne åbner for RNA-polymerasen.
Transskription er det første trin i proteinsyntesen, hvor DNA omskrives til RNA.
Det sker ved hjælp af enzymet RNA-polymerase, som binder sig til en startkode/startfrekvens (ATG er fælles for alle gener) på DNA-molekylet.
En sådan frekvens kaldes en promotor, og den genkendes af RNA-polymerasen.
RNA-polymerasen adskiller genet og bryder hydrogenbindingerne mellem baseparrene.
Ud fra skabelonstrengen opbygges en DNA-streng ud fra baseparringsprincippet.
Den fremkommende RNA-streng kaldes primær-RNA/præ-RNA.
Disse frekvenser kaldes for introns, mens de sekvenser, der skal bruges, kaldes for exons.
Introns skæres væk, og exons splejses sammen af nogle såkaldte spliceosomer.
Det færdigsplejsede RNA-molekyle kaldes mRNA og indeholder den præcise besked om aminosyreopbygningen af det enkelte protein.
Det er gratis at oprette en konto