Danmark var stadig et bondesamfund i anden halvdel af 1800-tallet. De fleste mennesker boede på landet, og de levede af landbrug. Men der var store forandringer i gang. På landet investerede de store gårdejere i nye moderne maskiner, der gjorde landbrugsproduktionen mere effektiv og billigere. Gårdejerne, dvs. bønderne, tjente store penge. De hyrede landarbejdere, som ikke selv ejede noget, og som ofte levede under usle forhold. Med de nye maskiner fik landarbejderne mindre og mindre at lave. En del af bøndernes mange penge gik til at investere i byggeri og den voksende industri i byerne, så fabrikkerne udvidede og kom til at mangle arbejdskraft. Derfor flyttede flere og flere landarbejdere til byerne.
1800-tallets naturvidenskabelige gennembrud
Denne periode i dansk litteraturhistorie er i høj grad præget af det, man kalder det naturvidenskabelige gennembrud. Især Charles Darwins "Arternes oprindelse" blev et startskud for en gennemgribende forandring af verdensopfattelsen. Værket blev oversat til dansk i 1870’erne af den danske forfatter J.P. Jacobsen; det viser, at forfatterne også var inspirerede af det naturvidenskabelige i deres litteratur.
Man betragtede mennesket som et studieobjekt og forsøgte at finde årsagerne til dets handlinger via dets arv og miljø.
litteraturens moderne gennembrud
Georg Brandes syntes, tiden var kommet til et mere moderne og udadvendt blik på verden. Det skulle ske ved at sætte problemer under debat. Han opfordrede forfatterne og kunstnerne til at rette blikket mod samfundsmæssige problemer og sætte ord på disse problemer i litteraturen. Og en hel generation af forfattere – primært mænd, men for første gang i historien også en del kvinder – stod klar til at følge Brandes’ ideer om at sætte problemer under debat.
Det er gratis at oprette en konto