Sammenhængen mellem litteratur og samfundet er, at mange kunstnere bliver påvirket af det samfund, de lever i. De reflekterer samfundet i deres tekster og fortællinger, fordi det ligeså påvirker deres eget liv. I riddervisen Ebbe Skammelsøn kan vi se, at der er en klar sammenhæng mellem samfundet og litteraturen. Ebbe Skammelsøn er skrevet i middelalderen, hvor man levede i et slægtssamfund. I sådant slægtssamfund var individets følelser ikke vigtige. Her tænkte man mere på at alliere sig med en anden familie og føre slægten videre. Man benytter sig af helte, riddere, skønne møer, myter og høvisk kærlighed. Riddervisen handler om Ebbe Skammel, som skal giftes med Lucelille. Ebbes bror Peder lyver om, at Ebbe er død, men hvor Ebbe i virkeligheden er ved Kongens gård. Lucelille tror på hans død, og familien går straks i gang med at arrangere et nyt ægteskab med Peder. Ebbe kommer hjem til deres bryllup og ser nu, at de skal giftes. Han dræber derfor Lucelille og Peder som hævn. Her fremstår det tydeligt, at Ebbes familie kun vil føre slægten videre, og at samfundet har sine præg i teksten. Ebbes familie viser ingen følelser omkring deres søns ”død”. De følger med det samme deres instinkt om at føre slægten videre og gifter Lucelille med broderen i stedet, fordi det var vigtigere, end hvis generation gik tabt. Ligeså kan vi se i sproget i Ebbe Skammelsøn, at der benyttes udtryk som kendetegner middelalderen. Ord som ”den brune mjød”, ”eders tro” og middelalderdyderne som ridderskab, fromhed og ydmygenhed bruges meget i denne tekst. I dette tilfælde med Ebbe Skammelsøn er teksten en mental historisk sandhed, fordi det viser os, hvordan middelalder mennesket tænkte.
Det er gratis at oprette en konto