Kære mor og far, vi er nu en uge inde i ferien og har det stadig vildt fedt! Vi får spillet en hel del basket på den lokale bane, selvom jeg får en lidt tom følelse af at spille, men der er Jack ret god til at aflæse mine ansigtsudtryk og hurtigt finde på noget at snakke om, så jeg lidt glemmer det, der skete, men alligevel får renset hovedet ud af at spille. Til gengæld hjælper det også meget at være i andre omgivelser, så hver en ting ikke er forbundet til Cecilie, da alt omkring mig i Danmark fik mig til at tænke på hende. Vi har fundet et fedt hostel i Rom: ”Hostel Trustever”, det er fyldt med billeder, wall art og endda vespaer. Jack og jeg tager nogle gange nedenunder på hostelet, når vi føler, vi har for meget energi og racer om kap på de der vespaer, indtil vi hører fodtrin på trapperne. Så skynder vi os at stille dem tilbage på deres plads, så ingen opdager, hvad der er sket. Vi finder på den mest naturlige opstilling, så ingen opfatter mistanke, men racet er det fedeste, selvom de der vespaer ikke engang kan køre, og det bare er os, der bruger vores ben til at skubbe, og vores munde der laver effekterne. Vi endte en af gangene med at ligge ovenpå hinanden på gulvet, ja, vi var lidt sent på aftrækkeren, tror også det var lidt panik, men ingen fandt ud af, vi kørte på vespaerne. De kiggede dog lidt mærkeligt på vejen ned til deres værelse, og med de måder vi stod på, det kan jeg dog også godt forstå. Hver aften tænker jeg på, hvordan ferien havde været, hvis det ikke havde været Jack, men Cecilie der var med. Jeg tænker, hvordan vi havde gået rundt i byen og været fuldkommen ligeglade med, hvor vi var henne, hvilke butikker vi var i, og hvor vi spiste, så længe vi var sammen, og vi havde hinandens øjne at kigge i. Jeg får også denne her skyldfølelse, når jeg ser en italiensk pige, der ser sød ud, - som om Cecilie er på en sky i himlen og kigger ned på mig med tårer i øjnene. ”En, to, tre - nu” siger jeg og lader som om, jeg aldrig så den pige og snakker med Jack igen. På hostelet har jeg lavet et lille slags alter i hjørnet af værelset med billeder, stearinlys osv. Det synes jeg selv gør lidt op for det med de italienske piger, jeg møder hele tiden. Hver aften sætter jeg mig og beder og ønsker hende held og lykke i himlen, og jeg beder til gud, at hun ikke finder en ny mand i himlen, da jeg stadig er dybt forelsket og glæder mig til at se hende igen. De største kærlige hilsner Jeppe
Det er gratis at oprette en konto