Den falske familie: refleksion over vold mod børn og 'Ondskaben'

I skolen har vi set filmen Ondskaben. Den starter med at hovedpersonen Erik får bank af sin stedfar. Eriks mor vælger at ignorere det og sætter sig ind og spiller klaver. Jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvorfor hun ikke gør noget. Gav vide hvor mange børn der i dag oplever vold i hjemmet. Det er jo forbudt, men det er desværre ikke nok til at stoppe alle mennesker. Ifølge dansk statistik bliver hver 5. barm slået og der bliver ringet 2605 til børnetelefonen om vold)

Jeg tænker tilbage på en af min storebrors venner som tit havde mærker og var lidt trist det meste af tiden. Gad vide om det bare er normalen for ham. Men han sagde jo aldrig hvad sagt der var sket, han holdt jo nok stadig af sin far selvom han bankede ham. Jeg synes dog det er lidt underlidt, at lærenem ikke gjorde noget og bare troede på de undskyldninger han kom med.

Man møder det jo i en tidlig alder, mange tv-serier havde episoder dedikeret til børn med problemer i huset. For eksempel Det lille hus på prærien, hvor næsten alle børn i byen havde prøvet at få en med bæltet. En anden serie kunne være The Dome, hvor drengen Junior aka James Reenie, som bliver udsat for vold både psykisk og fysisk. Han fik som barn slag og blev udsat får mange prøver, da han blev ældre, endte det med flere tæsk og til sidst blev han skudt