Jeg synes bogen var rimelig nem at læse og forstå. Forfatteren til bogen bruger ikke så mange fremmed ord, hvilket er godt. Selvom bogen er på 350 sider, så er den ikke så lang og kedelig når man først kommer i gang med bogen. Forfatteren skriver bogen godt og skriver så den er nem at forstå. Allerede fra den første side bliver man trukket ind i historien og får lyst til at læse mere og se hvad der videre vil ske. Jeg synes handlingen i bogen er realistisk fordi, det omhandler forfatteren liv. Forfatteren overdriver ikke handleren på noget tidspunkt og beskriver hans historie godt.
Det er realisme fordi det er et stort problem med volden i dag. Bogen lukker op for en hel masser tænker, og især til dem som selv har været ude for der samme som Erik. Jeg synes det er mere talesprog, fordi han bruger nogle specielle ord som man bruger meget i dag. Sproget er enkelt.
Forfatteren vælger at skrive om vold fordi, han selv har oplevet historien. Han skriver en selvbiografi. Hoved personen i bogen, Erik, har været voldsofre af sin psykopatiske far. Eriks far har slået Erik hele sit liv. Eriks bor sammen med sin mor, far og lille bror. Erik er den eneste der får tæsk af sin far. En aften hvor de sidder ved bordet og spiser kommer Erik til at rykke på saltet, og så går hans far helt amok og tager ham med oven på og slår ham. Hans far bruger flere ting til at slå Erik med. Han bruger fx klædebørsten, hunde pisken, skohorn. Fordi Eriks far har været voldelige har det påvirket Erik. I statsskolen bruger han selv vold sammen med sin bande. Og da han kommer til prøver han at starte forfra, men det lykkes ikke. Han bliver voldsofre på kostskolen og giver tæv. Nogen af dem som tæver Erik på kostskolen har også selv været voldsofre derhjemme, ligesom Erik. Mens andre bare ikke kender grænsen ved vold.
Det er gratis at oprette en konto