Kampen mellem enten at handle med egne følelser eller se bort fra dem er en stor krig som barn. For nogen større end andre. Oftest er følelserne i et barnesind, noget som ændres, og går væk med tiden, grundet den viden du får gennem livet. Men for nogen går disse følelser ikke væk. Følelsen frygt kan hobe sig op og tage over. Hobe sig så meget op at man ikke længere selv har kontrol over den. Den kan styre en til at lade det gå udover ens nærmeste, med en underbevidsthed om at noget er galt.
”Ond i sulet” af Naja Marie Aidt er en realistisk novelle fra 1993, der handler om en pige med en stor fantasi og en frygt for at være alene. Frygten bliver større gennem tiden, og når til et punkt, hvor hun ikke længere selv kan styre det.
Fortælleren i denne novelle er storesøsteren. Novellen bliver fortalt af søsteren i 1.person jeg-fortæller, og er en observerende fortæller, da man får hendes egne tanker og følelser af vide, men kun får observationer af de andre personer, og ikke får en viden om personernes indre liv. Forfatteren Naja Marie Aidt har med vilje lavet novellen sådan, at man kun skal kunne høre historien fra hendes side, da læseren derfor selv må reflektere og finde ud af, om fortælleren i denne tekst er troværdig. Novellen er også fortalt med bagudsyn, da storesøsteren fortæller tilbage i tiden, om hændelser der er sket. Hun fortæller historien til lillesøsteren. Det kan man se da storesøsteren siger du og vi gennem hele teksten i stedet for at sige hun. Et eksempel her som også viser at novellen er skrevet i datid: ”Først sov vi i køjeseng, kan du huske det?”-S1L1.
Det er gratis at oprette en konto