Misundelse og jalousi er en ganske naturlig ting blandt søskende. I denne novelle skildre Naja Marie Aidt et uligevægtigt søskendeforhold hvor kærlighed, had, misundelse og kampen om moderens kærlighed og accept i højeste grad. ”Ond i sulet” foregår i en nyere tid i en almindelig dansk familie, med to børn, mor og stedfar. Den bliver fortalt, af en yngre kvinde der kigger tilbage, på sin barndom med blandede følelser. Hun havde voldsomme søvnproblemer og misundte lillesøsteren hendes lette søvn. Fortælleren er ensom, angstig og egoistisk. Hun kan ikke være alene og kan aldrig sove om natten. Det kommer i novellen til at gå betydeligt ud over lillesøsteren. Fortælleren elsker sin lillesøster, misunder hende og ønsker at være hende, at styre hendes tanker og følelser. Hun vil ikke være alene med alle hendes problemer:
”Jeg ville bare trække dig med ud på havet, hvor jeg selv var havnet.”Ud i bølgegang, trække dig med ned i det sorte vand, hvor man ikke kan trække vejret, jeg ville ikke være alene dernede, du skulle med så vi i det mindste var to. Så jeg havde noget og klynge mig til, hævne mig på, holde om.”
Den forfærdede storesøster bliver ved med at prøve på at holde sin lillesøster vågen om natten, bliver ved at tale til hende, drille hende og kilde hende til hun til sidst begynder at græde. Først dér lader hun den stakkels lillesøster sove, af frygt for moderens skridt på gangen. Drillerierne og søvnløsheden står på hele barndommen og fortsætter endda da pigerne kommer i puberteten. Men her mister storesøsteren, langsomt grebet på lillesøsteren Helene. Hun er optaget af sit eget liv, og lader sig ikke længere påvirke af søsterens idéer. Storesøsteren giver op. Hun erkender at hendes lillesøster ikke længere er så fabelagtig fascineret af storesøsterens verden. Det tager hårdt på søsteren, som føler sig svigtet og forrådt.
Det er gratis at oprette en konto