Det at rejse. At opleve en ny kultur, og at komme væk fra ens vante hverdag. At smide den gamle rutine i glemmekassen, og at få smidt nye indtryk – en ny kultur - i ansigtet og dermed få skabt sig en ny hverdag – uanset hvor længe man er afsted. Det at møde nye kulture og komme væk fra det velkendte, er nok noget af det bedste i min optik. Det at skabe minder, og at lære sig selv bedre at kende. Nogle gange er destinationen ikke engang det vigtigste, der er bare brug for at skabe minder med nogle mennesker. Dog betyder destinationen meget for selve rejsen. Og så alligevel? Det er jo destinationen der sætter målet for rejsen. For er man afsted langt væk, er der måske større sandsynlighed for at man tør springe ud i noget nyt, og flytte nogle grænser. Eller hvad? Betyder det at man er længere væk noget? Får man vovemod, og tror man måske at man kan ting, man aldrig ville gøre derhjemme? Eller er det bare en undskyldning? Personligt tror jeg at ens selskab er vigtigt for rejsen. Det er jo trods alt dem, du kommer til at tilbringe tiden med.
Det er gratis at oprette en konto