Når du er på vej ud på en rejse, kan du have blandede følelser. Du føler dig meget stresset over, hvad man nu har glemt, og hvad der især er vigtigt at huske. Men der er også den gode og varme følelse i maven over, at man nu skal væk fra de faste rammer, slappe af og opleve nye ting. Da jeg skulle i sommer til Brighton med to af mine bedste veninder på sprogrejse, havde jeg allerede mange sommerfugle i maven over, at skulle af sted på egen hånd. Da vi bestilte, var vi i oktober, og så kan man tænke over, hvor mange gange, man talte timerne, ugerne og månederne til turen. Hen over den tid, fra vi bestilte turen, til vi skulle af sted, begyndte man at modtage breve og information om sin tur. Og med det samme, man havde fået et brev, skyndte man sig ind til telefonen med en susen i maven, og ringede til sine veninder, og snakkede om, hvad de skrev, og hvor meget man glædede sig. Især fik man helt kuldegysninger, da man fik informationerne om, hvornår man skulle flyve og være i lufthavnen. Aftenen før man skulle af sted, har jeg aldrig følt en så stor hær af sommerfugle i maven. Og den voksede kun om morgenen. Langsomt blev sommerfuglene også en bange fornemmelse. Man blev sørme lidt nervøs for, hvad der nu skulle ske. Mine forældre var nok de mest nervøse for, at deres ”lille pige” skulle ud og rejse ”helt alene”. Men vi kom af sted og jeg skænkede ikke min hjemby eller familie nærmest en tanke. Ikke fordi jeg ikke kan lide dem og den, men fordi at suset fra rejsen simpelthen var så stort stadigvæk, at man ikke skænkede dem derhjemme en tanke. Aldrig har jeg grint eller oplevet så meget på noget så kort tid som 2 uger. Man må sige, at man fik en på opleveren! For når man så endelig er af sted på sin rejse, flyver dagene af sted, og når man kommer hjem, tænker man lige en ekstra gang, hvor alle dagene egentlig blev af? Sjældent er det, at når man kommer hjem, og skal fortælle om sin udenlands færd, at man kan huske det hele. Stadig nu kan jeg sidde og komme i tanker om minder fra Brighton. Det værste ved at komme hjem er, at man kommer til at savne det forfærdeligt meget. Det er utroligt svært, at have været ude af dagligdags rammerne i et stykke tid og så komme tilbage og skulle komme tilbage og optage ”det gamle liv” igen. Man sidder i skolen, og tænker på alle de fantastiske og finurlige ting, som man oplever på sådan en rejse. Jeg vil ikke mene, at der er ligeså mange negative ting som positive.
Det er gratis at oprette en konto