Festen hos Caroline. Humøret er højt, naturligvis. Dette er det, der er den beskedne pointe. Men hvornår er det fest? Er det 20? 30? Mennesker. Skal jeg drikke i dag eller ikke? Skal jeg tideligt på arbejde i morgen? Skal jeg så tage tidligere hjem, eller skal jeg bide tænderne sammen? Humøret er højt. Mine tanker flyver rundt. Balancen bliver svagere og svagere. Jeg burde tage et glas vand. Men huskede jeg nu og skrive godnat til mor og far, og at jeg elsker dem? og at far ikke skulle hente mig i nat? Musikkens lyd boomer i alles ører. Vennerne danser ude på floor. Alle har en fest. Jeg fryser, men alligvel er min krop fyldt af varme. Den ene drink ryger ned efter den anden. Som Josef og Elias siger “vi først lige begyndt, men vi brandvarm”. Vi begynder og mangle alkohol, men har nogen butikker åbent? Har den der 7-eleven ik åbent? Det mener jeg. Molte, Emil og jeg sætter kursen mod den guddommelige 7-eleven. Det regner, og det er mørkt. Men det godt vi har noget at varme os med. Emils gustne “Fisk” shots. For hvert shot forsvinder smagen mere og mere. Humøret stiger og stiger. Mon det var sådan her, danskerne følte da de vandt VM i fodbold 1992? Eller da Portugal vandt EM for første gang i 2016? Det regner og jeg mærker de våde dråber som ud af en vandslange. Emil siger det er koldt, men jeg kan ikke forstå ham. Eller vent, jo det kan jeg faktisk godt. Han har kun en t-shirt på, og det jo minus grader udenfor. Godt jeg er pakket ind i min varme dunjakke. Molte ligner en homofil. Designer fra top til tå i alt for små størrelser. Lige et billede til Anders Hemmingsen. Men hvad sker der? 7-eleven har lukket? Det plejer de jo ikke, hvad er meningen? Vi kan se flaskerne stå inde på hylderne. Lyset skinner ned på dem, som de var sendt af gud. Der stor vi. Som fangere bag en celle. Som tre idioter på række. Shotsflasken går på skift imellem os, og vi vender snuden hjemad, tomhændet. Vi træder ind af døren som tre stive konger. Den ene gennem frosset helt ind til knoglerne. Den anden som homofil, og den tredje døddrukken. Jeg føler mig som Superman, og at hele verden kan komme an. Alle vennerne er helt bedugget, og står og svinger med hofterne. Selvfølgelig skråler vi allesammen med da “I Want It That Way” bliver sat på. Sangen minder mig om studieturen til Prag, da Martin sang i bussen. En helt henrivende og mindefuld tur. Klokken persere de 00:00, og overraskende nok er alle vågne. Ingen er gået kolde endnu, ret så imponerende. Sådan nogen stunder som disse, er værd at huske og tænke tilbage på. En aften fyldt af eventyr, glæde og humor. Vi skal til at sove. Alt i mit hovede snurre rundt. Alt i rummet svæver, som et fly der er oppe i luften. Min mave slår knuder og koldbøtter. Drejer sig på kryds og tværs. Alt lyd bliver mere og mere isoleret. Det føles som om, mit hovede er ude og svømme i jordens store hav. Der kommer en kæmpe klump i halsen. Jeg må ud på badeværelset, hurtigt.
Det er gratis at oprette en konto