Lasse, Johan og Otto er på en legeplads, de sidder på gyngerne. Johan har nogle sten, som han kaster henimod et klatrestativ. Lasse og Otto sidder og drikker øl sammen på gyngerne. Johan kaster en sten ud på vejen, og sætter sig på en anden gynge.
Lasse vil gerne spare sammen til en knallert, Johan og Otto spørger, hvor han vil få de penge fra. Han tager bare nogle ekstra vagter i brugsen, siger han. Lasse får ikke lov til at købe en knallert af sine forældre, men han siger, at han bare vil stille den hos Jesper, hans forældre er ligeglade.
Johan skriver til Mikkel, hvornår de skal mødes ved tanken. Otto, Lasse og Johan tager en øl mere, og sidder bare på gyngerne og kigger ud i luften. Vejen foran legepladsen er helt stille, det har trukket op til regn hele dagen. Johan kaster sin ølflaske hen på klatrestativet, den suser lige over stativet og ud på vejen.
De skal møde Mikkel på tanken halv ti. Johan har sin joint, de kommer op og slås om den, fordi Johan vil ryge den nu, men de havde aftalt med Mikkel, at de alle fire skulle dele den. De ender med at ryge den alligevel. Johan truer med at han vil pisse ud over Lasse og Otto, hvis ikke de flytter sig. Han pisser på en mælkebøtte i stedet for.
Det er gratis at oprette en konto