Røde blodlegemer er den ene af dem. Dennes funktion er at transportere ilt fra lungerne, gennem blodårerne, ud til vævene. I vævet byttes ilten ud med kultveilte. Dette er det endelige affaldsprodukt fra forbrændingen af næringsstoffer.
Hvide blodlegemer forsvarer kroppen mod infektioner, virus, parasitter og svampe. De deltager også i betændelsesreaktioner. De arbejder fortrinsvis uden for blodbanen hvor de går i bindevæv, hud og organer. Her virker de som et skjold mod forskellige typer af angreb på kroppens væv. Det vil sige de er deltagere i vores immunforsvar.
Blodpladerne er den mindste celle vi har i blodet. De lever kun ca. 9 dage, hvor de flyder rundt i blodet uden rigtig nogen funktion. Men hvis der går hul på et blodkar, bliver de 'aktiveret' ved kontakt med det ødelagte blodkar væg, og det ødelagte væv. De vil begynde at klæbe sig til hinanden, og til blodkar væggen, og danne en slags prop. Sådan sikres man mod at miste blod.
Blodplasma er en gullig væske der gør blodet flydende. De 3 førnævnte celler befinder sig i dette plasma. Det består af ca. 95 % vand, der indeholder en stor mængde salt. Det indeholder også næringsstoffer, affaldsstoffer, proteiner og hormoner, der også transporteres rundt og blodet. Disse stoffer kan måles i blodprøver, og kan blandt andet bruges til at diagnosticere sygdomme.
Det er gratis at oprette en konto