Formålet med forsøget er at finde ud af hvilke blodtyper der er fundet på gerningsstedet, og derved finde hvis blodtype de forskellige er.
Teori
Der findes flere forskellige blodtypesystemer, vi beskæftiger os med AB0- og rhesus-systemet. Blodtypebestemmelse går ud på først at bestemme typerne af de blodspor der blev fundet på gerningsstedet, og derefter at bestemme offeret og de mistænktes blodtyper. Til slut sammenlignes blodtyperne, hvis en er den samme som den fundne på gerningsstedet, har den mistænkte muligvis været på gerningsstedet.
Kulhydrat A mod antistoffer får blodtype A eller AB til at klumpe sig sammen.
Rhesus systemet:
Hos ca. 85% af den danske befolkning er der et protein på de røde blodlegemes overflade der kaldes rhesus faktor. Derfor kaldes disse personers blod for rhesus positiv. De resterende 15% har ikke dette protein på de røde blodlegemer, og af den grund, er deres blodtype rhesus negativ.
På de røde blodlegemers overflade befinder der sig nogle kulhydrater, som findes i to forskellige udgaver A og B. Hvis man kun har blodlegeme A, har man blodtype A. Har man kun har blodlegeme B har man blodtype B.
Hypotese
Forekomsten af de forskellige blodtyper i Danmark:
Blodtype 0: 41,6% 0,416*9 = 3,744
Blodtype A: 44,1%. 0,441*9 = 3,969
Det er gratis at oprette en konto