Jeg-fortælleren kan igennem sit vindue to gange om året se solen gå ned bag et efterladt drivhus ude foran hans vindue. Det lyse helt op som om der er nogle der har tændt et bål. Der er dog ingen der tør at gå hen til det, det er faktisk forbudt. Hele gaden lejer ude foran på gaden og hvor de ellers kan komme til selvom det ville være nemmere inde ved drivhuset. Som de ældste kender jeg fortælleren og en der hedder Ester alle de gode gemmesteder, men de ender alligevel omme på den forbudte side. Du går rundt og finder døde tomatplanter. De ender med at ligge på jorden, hvor de holder i hånd og kysser lige da deres hænder mødes begynder drivhuset at lyse som det gør 2 gange om året. De kysser og deres hænder når ned til der de begge er forskellige. Der ligger de lidt indtil de til sidst går til bage hun siger at her kan de tit gemme enden de går hjem. Nogle år efter er drivhuset væk muren er væk og han fortryder han ikke tog hende op på hendes ord
Anslag
Præsentation
Uddybning
Vendepunkt/point of No return
Konflikt optrapning
Konfliktløsning
Udtoning
Det er gratis at oprette en konto