Anders Bodelsens novelle ”Drivhuset” handler om en dreng, der bor tæt på byens gartneri. To gange om året går solen ned lige bag gartneriets drivhuset. Han ligger altid i sengen og kigger på, hvordan det ligner der bliver tændt ild til det. Man må gå i hele byen, undtagen omme ved gartneriet. Alle kender byen ud og ind, men der er ingen, og der har været inde i gartneriet. Det ligger bag en mur, som ingen børn har passeret. En dag da de leger dåseskjul, gemmer han og hans veninde sig bag en trillebøre, som ligger op ad muren. Lige før fangeren er færdig med at tælle, stiller han sig op på den og rækker en hånd til hans veninde. På nu hopper de ind i gartneriet. På denne side ser drivhuset gammelt ud, og der dufter sødt og lidt bedøvende. De fleste vinduer er knuste, og mettalet er rustent. De går ind i det, og da de er der inde lyser hele drivhuset op. Veninden ligger sig ned, og drengen ligger sig ved siden af. De ruller tættere ind mod hinanden, og et øjeblik efter kysser de. Senere søger hans hånd hen, hvor han ved de er forskellige. Da de andre er gået, rejser de sig os op og børster støvet af sig. De finder et æbletræ og hopper tilbage i haven uden at kigge på hinanden igen. Drivhuset bliver liggende i flere år, og i mange år ser han lyset fra hans værelse. Det fortsætter indtil en dag, hvor gartneriet bliver revet ned og flytter ud fra byen.
Det er gratis at oprette en konto