'Ondskab': filmanalyse og anmeldelse

Medvirkende Andreas Wilson, Henrik Lundström, Gustaf Skarsgård, Jesper Salén, Marie Richardson, Johan Rabaeus, Linda Gyllenberg, Björn Granath, Lennart Hjulström, Robert Jitzmark, Henrik Linnros, Magnus Roosmann, Fredrik af Trampe

Længde 114 minutter

Premiere 30. april 2004Året er 1959, og den 16-årige Erik Ponti bliver sendt på en kostskolen, der hedder Stjärnsberg. Han blev smidt ud af sin tidligere skole for at have gennembanket en anden elev, og for at være respektløs, og provokerende overfor skolens ledere. Derhjemme bliver han selv slået af sin sardistiske stedfar, når han ikke gør som han får besked på. Erik bliver hurtigt gode venner med sin værelseskammarat Pierre, som er lidt nørdet og har altid været meget stille og gjort hvad der blev sagt. På Stjärnsberg er de ældste elever bødlerne, og de yngste elever skal gøre hvad der bliver sagt til dem. Bødlerne straffer de yngste for de mindste ting, og uden en tøven fra lærerne. Bare et forkert ord og man bliver straffet. På skolen kalder de det kammeratopfostring. Erik er meget aggressiv og vil ikke modtage straffen, fordi han ikke mener, at han har gjort noget forkert. Erik har svært ved at indfinde sig på skolen, men hans værelseskammerat Pierre lære Erik om, hvordan han skal ignorere de ældre elever, i stedet for at sige dem imord. Dog har det ikke den virkning som Erik håbede på. Han håbede, at de så ville lade ham være, hvis han bare ignorere dem, men de begyndte bare at straffe Pierre. Det gjorde ondt på Erik, men han vidste, hvad fjerdeårs eleverne var i stand til for, at få Erik ned med nakken, men han bukker ikke så let under.Filmen er baseret på Jan Guillous egne oplevelser. Han har ikke haft en nem barndom, da han blevet slået af hans stedfar og havde derfor ikke en rollemodel at se op til. Det har han valgt gerne at vil dele, så derfor har han udgivet en roman og senere har instruktøren Mikael Håfström skrevet den om til film. Den afspejler meget godt, at han har haft en dårlig barndom og, at han ikke vidste, hvordan han skulle opføre sig, men, at han lærte det hen ad vejen, jo ældre han blev. Det kan man også se i filmen, da hovedpersonen ændre sig meget. Han fortæller i en artikel fra Politikken, at filmen ikke er så slem som bogen, men at bogen ikke er så slem som virkeligheden. Filmen er god, fordi der heletiden sker noget. Filmen starter en smule langsomt, men den er god til at få en til at blive ved med at se med, da tempoet stiger, og der sker nye ting heletiden. Jeg ville klart anbefale den, da den kommer op med gode budskaber og gode emner.