Anmeldelse og kronik af filmen Ondskab

Filmen Ondskab handler om Erik Ponti, som er en ung fyr fra Stockholm. Han bor med sin mor og stedfar, der mishandler ham. Erik bliver smidt ud af sin daværende folkeskole grundet af vold. Dette er grunden til, at han bliver sendt på kostskolen Stjärnsberg, som er en af de få skoler med kammeratopdragelse. Hvilket viser sig at være en dårlig ting for Erik, der skal gøre hvad de uretfærdige fjerdeårs elever. Eriks nye rumbo Pierre, opfodrer ham til ikke at vække opmærksomhed og gøre hvad fjerdeårs eleverne siger, men det får bare Eriks rebelske frem, da han gentagne gange nægter at tage i-mod vold og udøve vold. Dette resulterer i strafweekender, hvor han ikke kan tage hjem, hvilket Erik ikke tager tungt, fordiat han ikke vil hjem til sin mishandlende stedfar. Da fjerdeårs eleverne indser, at Erik ikke lader sig knække, går det ud over Eriks rumbo Pierre, som lader sig knække og dropper ud. Det får Erik til at indse, at vold er en nødvendighed for at få den mindste smule retfærdighed. Erik ender med at hævne sig på fjerdeårs eleverne og på stedfaren.

Kronik

D Erik. Ondskab er jo noget, der kommer indefra, det kan komme fra noget man har været ude for- eller andre ting. Det kan være, at stedfaren havde en far, fra selv at blive tæsket eller udsat for andre ting J mener også, at der bliver hentydet til Erik, for han har jo også noget ondskabsfuldt i sig at et menneske uden ondskab, ville aldrig kunne have udført så meget psykisk eller fysisk vold. Man kan selvfølgelig forsvare sig med, at der er ondskab i alle mennesker, men jeg mener stadig, at Erik har meget ondskab i I hvorfor han reagerer på den ondskabsfulde måde han gør, vi har set hvad han har været ude for, og vi føler medfølelse med ham. Som rektoren, fra folkeskolen han blev smidt ud af, siger; så er han ondskaben selv. Det kan godt være, grunde, men det er ikke en ting, der gør en person mindre ond. Man kan jo diskutere i timevis om hvor-vidt ondskab er en ting, der overhovedet eksisterer, eller om der bare altid er en forklaring på, at denne person er ond. Der er jo ingen mennesker, der er født onde, det er noget de bliver. Der er selvfølgelig en masse forklaringer, forklaringer ,der som regel omhandler barndommen, fordi barndommen er den periode i ens liv, hvor man er mest sårbar, men også den tid man er mest modtagelig over for indtryk, og andre mennesker. Ondskab behøves ikke at opstå i barndommen, det kan sagtens komme i løbet af ens liv. Erik Ponti har måske ikke altid været ond, måske kom det med vreden mod sin mishandlende stedfar. Det at hans stedfar er så ond at han mishandler sin egen stedsøn, kunne jo give Erik det indtryk af, at det er okay at tæske andre, men på den anden side kan det jo være, at det bare er for at lukke sin vrede ud, at han tæsker den dreng i skolegården, på hans gamle skole. Men det er jo alligevel ondskab.