Menneskerettigheder er vigtigt at overholde. Mange lande i verden har på et tidspunkt oplevet konsekvensen ved sådan et brud på menneskerettigheder. Konsekvensen ved dette kan være at blive boykottet. Qatar oplever netop dette, efter næsten 2.000 migrant arbejdere er døde efter at være udsat for dårlige arbejdsforhold, i færd med at bygge et stadion til VM i fodbold. Skal Danmark som en demokratisk retsstat boykotte Qatar? Det kunne være en mulighed? Jeg synes at en kritisk dialog er bedre stillet, for at kæmpe for menneskerettighederne. ”Bør brud på menneskerettigheder få Danmark til at boykotte VM i Qatar?” af Jesper Ravnborg, her får vi to synspunkter på emnet om, hvad der skal ske med Qatar. Dette efterlader et spørgsmål, hvad skal vi gøre?
Slaveri, LBTQ og mange andre emner som omhandler velfærden i en demokratisk retsstat, er især vigtigt og på tale nu om dage. I 2010 sagde den diktatur ramte ørkenstat Qatar ”ja” til at være vært for VM i fodbold i 2020. Desværre som vi fandt ud af ledte det til at Qatar brugte dets migrant arbejdere og udnyttede deres menneskerettigheder i form af dårlige arbejdsforhold og sikkerhed for at bygge et stadion. I teksten ”Bør brud på menneskerettigheder få Danmark til at boykotte VM i Qatar?”, interviewer Jesper Ravnborg, Troels Thøgersen og Jakob Høyer. Troels mener bestemt at Danmark bør boykotte Qatar grundet disse brud på menneskerettigheder. Han siger, at fodbold og politik længe har haft noget med hinanden at gøre og DBU bør derfor boykotte VM i Qatar. Hvis der er nogen som stiller sig op og siger at de boykotter Qatar vil det starte en dominos effekt og udfaldet vil være tusindfold, siger Troels, (S. 3, l. 63-65). Jakob, har en anden synsvinkel på tingene. Han er kommunikationschef for DBU og han mener jo klart at de stadig bør stille op til VM. Han benytter sig af at det ikke er DBU’s ansvar at boykotte Qatar og det bør være udenrigsministeriet som tager denne beslutning. Dog siger han at de har en kritisk dialog med Qatar og det har helt klart gjort en forskel i forhold til arbejdernes arbejdsforhold, men det er stadig ikke nok siger Jakob, (S. 3, l. 78-80). Han holder stædigt fast i at, hvis ikke det er en statslig boykot, synes han stadig de bør spille. En fans synspunkt på tingene og måske ikke en hel dårlig ting at have med i debatten. Herfra kan vi få en lidt mere ude fra synsvinkel fra en dagligdag og som borger få et bedre indblik i, hvordan en hverdags person ser dette. I teksten ”Mine venner kalder det en midtvejskrise: Nu begynder min boykot af VM i Qatar”, Casper Eric er en lang tids fan af det danske fodboldhold, siden han var fem og oplevede Danmark vinde i 1992. Han forholder sig meget personligt til denne debat. Han siger at det er en krise, at Qatar kan være så ligeglad med dets migrant arbejdere og det er en general ting at Qatars formænd ser ned på migranter og alle andre minoriteter. Han viser os, at en slutrunde ambassadør sviner homoseksuelle til (S. 5, l. 128-129). Casper siger, at Qatar er et land som prøver at skabe et godt omdømme på trods af at de har dårlige fordomme om blandet andet minoriteter og ikke behandler folk ifølge deres basale menneskerettigheder. Qatar bruger fodbold som en form for sportswashing, hvor de prøver at skabe god omtale (S. 5, l. 139-142). Essensen af diskussionen er, at Danmark bør boykotte Qatar eller ej, grundet brud på menneskerettigheder.
Det er gratis at oprette en konto