1 / 4 sider - klik for at bladre

Analyse af Harald Voetmann Christiansens 'Kagemand'

  • Dansk
  • 1.g el. lign.
  • Afleveret til 10
  • 4 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Analyse af Harald Voetmann Christiansens 'Kagemand' er en dansk-opgave til 1.g el. lign., afleveret til karakteren 10. Fylder 4 sider (2.083 ord, ca. 9 min. læsning) og blev publiceret 28. februar 2020.

Analyse af Harald Voetmann Christiansens kortprosa 'Kagemand' fra samlingen 'Kapricer'. Teksten undersøges med fokus på genretræk, komposition, den upålidelige fortæller og centrale temaer som søskenderivalisering og identitet. Opgaven perspektiverer kagemanden som metafor for menneskets eksistens.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid analyse af Harald Voetmann Christiansens 'Kagemand' med fokus på genre, komposition og temaer. God brug af litterære begreber og perspektivering.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • berettermodel
  • eksistentialisme
  • harald voetmann christiansen
  • identitet
  • kagemand
  • kortprosa
  • metafor
  • novelleanalyse
  • søskenderivalisering
  • upålidelig fortæller

Kagemand af Harald Voetmann Christiansen. Uddrag fra samlingen kortprosa, Kapricer (2000)

En kagemand? Virkelig? Igen? Ja igen.

Du kender nok historien: kagemand, eventyr, glæde… og det kunne denne tekst også hurtigt blive opfattet som, men frygt ej - den kan både antages som en gyserhistorie, en socialrealistisk tekst eller måske bare en historie om en ligegyldig kagemand. Spørgsmålet er nu bare: hvorfor er dette en spændende tekst at dykke ned i? Og er der virkelig mere til historien end den helt gængse skabelse af en dum kage?

Teksten er baseret på en kagemand, der fortæller om livet på køkkenbordet og følelsen af at blive beundret, spist af og skåret i. Kagemanden påskønner sin mor, selvom det snart er på tide for ham at blive spist. Han bliver skåret i og moderens barn får det første stykke. Han husker tilbage til dengang, hvor moderen elskede ham og havde alverdens ideer om hvad han kunne blive til. Kagemanden vil hellere dø end at lade barnet spise af hans identitet. Han frygter at blive lagt i køleskabet, og han forstår ikke sin skæbne.

Først og fremmest gør denne levende kagemand, og de unaturlige elementer, at teksten er fiktiv – og som nævnt i starten kunne man hurtig forestille sig, at dette blev et kedeligt eventyr, da der er nogle helt særlige eventyrtræk som indgår i historien, såsom besjæling af Kagemanden, men dette er altså en episk novelle (en fortællende historie), da den er kort, med få personer og kun har dette ene handlingsforløb, der foregår i et konkret miljø. Men lad os så vende tilbage til denne spøjse kagemand…

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Lignende opgaver