Det går trods alt godt herhjemme i Haderslev. Jeg, Max, er stadig hjemme og ja, vi har været til fødselsdag hos tante Anna, dog uden det store sønderjyske kagebord, som vi kender det, da vi lider af rationsmangel og der går ikke længe, før det vil blive så brutalt, at vi også kan se en hungersnød forude, som du kan hører har levevilkårene også ændret sig radikalt. Det var nu meget hyggeligt til fødselsdagen, men det bliver, dog aldrig det samme uden hele familien, er samlet. Savnet til dig herhjemme er stort.
Kalle er snart færdig i tredje klasse og glæder sig til sommerferie. Han er virkelig vokset, det kan du tro. Både på det fysiske og mentale plan, men som tiden skrider frem kan man mærke på ham, at skolen og det sociale også vokser. Dog er en sweater stadig en ”fritter”.
Hverdagen er langtrukken, det flyder ikke som det plejer at gøre, der mangler en stor brik i puslespillet, det er tydeligt. Det påvirker os alle, vi kan ikke lade være med at tage det med os. Det vil altid ligge i baghovedet, at vores Christian i dette øjeblik kan ligge på en slagmark i Frankrig og modtage kugler. Det kan ske når som helst, men hver dag vågner jeg og sender de bedste tanker mod Frankrig og krydser mine fingre for, at du en dag vender uskadt hjem.
Det er gratis at oprette en konto