Brev fra Emil Carsten og familien til Christian Campradt:
Danmark, d. 9. Juli 1916
Min kære søn, jeg ved ikke hvor jeg skal starte hen…
Vi håber, at du har det godt, og at det går vel. Først vil jeg sige tak for det brev. Vi er squ meget glade at høre du har det godt, og at du nyder din hvilestilling.
Nu ved jeg godt, du ikke længere er hos os, men hvem siger, at du ikke tilhøre os ikke længere? Derfor skriver jeg det her, for at fortælle, at vi stadig savner dig, og holder af dig. Jeg vil aldrig glemme de gode dage, som vi tilbragte sammen med dig. Men husk Christian, du er altid i vores hjerner.
Alle de minder har vi haft sammen træder ind i mine tanker. Jeg ønsker bare, at give dig et stort kram. Du ved ikke, hvor sørgeligt er for mig og din mor at miste vores kære søn. Ordene kan ikke forklare hvor vigtig og kær du er for os.
Dagene går dog så hurtige, og hver dag går der, bliver vi stolte på grund af din tilstedeværelse inden for slagmark og udsættelse for de farlige bomber og kugler, der flyver omkring jer. Og i forhold til din mor så er hun utroligt glad for dette brev og roede sig helt ned og lettede hende faktisk.
Det er gratis at oprette en konto