Et meget omdiskuteret punkt ved retsopgøret i efterkrigstidens danmark, var et tillæg man indførte i rigets straffelov. Det er et kapitel i besættelsestiden som blev genstand for megen debat, og for så vidt stadig diskuteres i vor tid.
Straffelovstillæget blev skrevet i besættelsens sidste år, og blev vedtaget af folketinget efter befrielsen i 1945. Tillæget omhandlede kriminelle handlinger, der havde fundet sted efter tyskernes besættelse i 1940. Loven blev i efterkrigstiden udsat for alvorlig kritik, idet man kunne hævde, at love der indføres med tilbagevirkende kraft, strider mod den danske demokratiske tradition som værende en retsstat.
Omkring 40.000 mennesker blev arresteret i forbindelse med dette retsopgør. Heraf blev ca. 13.500 idømt en straf. Der blev afsagt 78 dødsdomme, hvoraf de 46 blev eksekveret. Den sidste henrettelse blev foretaget i 1950.
Anklagede efter straffelovstillæget var især personer, der havde deltaget i tysk krigstjeneste, eller havde haft et større økonomisk udbytte ud af samarbejdet med besættelsesmagten ( de såkaldte ”værnemagere” ).
Af speciel interesse for Sønderjylland kan nævnes, at godt 3.200 tysksindede sønderjyder blev taget til fange i maj 1945. De blev interneret i bl.a. Fårhuslejren og på Sønderborg Slot. Næsten alle blev dømt for frivillig deltagelse i krigen på tysk side, altså regulære soldater i tysk uniform, eller for at være medlem af forskellige nazistiske organisationer (exempelvis NSDAP – National Socialistische Deutsche Arbeiter Partei) eller for værnemageri.
Det er gratis at oprette en konto