Imperialisme er både betegnelsen for en politik, hvor magthaverne i et land eller område forsøger at undertrykke (og ofte også udbytte) andre lande, folkeslag eller områder politisk og/eller økonomisk og den ideologi, der understøtter en sådan politik. Imperialisme har gennem tiden antaget forskellige former både med hensyn til gennemførelse, motiver og udformning, men der er tillige visse fællestræk. Formel imperialisme bygger på en direkte underlæggelse af landet, det vil sige at landet kommer under kolonimagtens absolutte kontrol, hvorved landet bliver til en reel koloni. Imperialisme forbindes ofte med kolonialisme, bestræbelsen på at skaffe sig og vedligeholde kolonier. Imperialismen i denne "klassiske" form var udbredt i Europa i perioden fra det 16. århundrede helt frem til midten af det 20. århundrede, hvor Storbritannien havde held til at opbygge verdenshistoriens største imperium, der dækkede næsten 40 millioner kvadratkilometer, men også andre europæiske lande drev imperialistisk politik, fx havde Spanien, Frankrig, Holland og Portugal også mange kolonier. Det samme gør sig i mindre grad gældende for Danmark, Italien, Tyskland, USA og Belgien. De pågældende lande øgede deres magt ved at tage ressourcer fra kolonierne og videresælge eller bruge dem i produktionen. Uformel Imperialisme bygger på en indirekte kontrol i form af bestikkelse af det pågældende lands ledere, ved regelmæssig militær indgriben (dog uden at gennemtvinge absolut kontrol over landet og gør dermed ikke landet til en decideret koloni) eller i form af udenlandske investeringer, der giver investoren en betydelig indflydelse på de økonomiske forhold (arbejdspladser, lønninger, import, eksport og så videre). Denne synsmåde kendes især fra marxistisk teori, hvor den knyttes til begrebet "afhængig udvikling".
Det er gratis at oprette en konto